Der er dømt gensyn med Eleven og co., når den længeventede fjerde sæson af Duffer-brødrenes Netflix-hitserie ’Stranger Things’ blænder op på skærmen 27. maj.
Streaminggiganten har netop frigivet den første fulde trailer til sæsonen, og den lægger op til en dramatisk krig mod The Upside Down med en ny superfjende i front.
Samtidig er det heller ikke blevet lettere at bekæmpe The Upside Down en gang for alle, når gruppen af unge helte for første er blevet splittet op og Eleven er startet på high school i Californien med alt, hvad det indebærer.
De specifikke plotdetaljer er endnu sparsomme, men vi ved, at den nye sæson udspiller sig seks måneder efter Slaget ved Starcourt, der bragte ødelæggelse til Hawkins.
I centrum er Millie Bobby Brown, Noah Schnapp, Charlie Heaton, Natalia Dyer, Joe Keery, Finn Wolfhard, Gaten Matarazzo og Caleb McLaughlin. Vi ser også et glimt af David Harbours Jim Hopper, der er i fængsel i en russisk fangelejr.
Sadie Sink, Cara Buono, Maya Hawke, Brett Gelman og Winona Ryder vender alle tilbage som gæstestjerner. De får selskab af ’Nightmare on Elm Street’-ikonet Robert Englund i en endnu uspecificeret rolle, mens Matthew Moddine også vender tilbage som skurken Martin Brenner, der forsvandt i sæson to.
Fjerde sæson består af i alt ni afsnit, som hver er over én time lange. Afsnittene udkommer i to halvdele: Først del får premiere 27. maj, anden del 1. juli. Femte sæson forventes at blive seriens sidste.