Det amerikanske Time Magazine har traditionen tro udformet sin årlige liste over verdens mest indflydelsesrige mennesker, der netop er blevet offentliggjort.
Blandt alt fra sportsstjerner og ledere som danske Margrethe Vestager rummer listen masser af de seneste 12 måneders mest markante navne fra underholdningsindustrien på de prominente pladser.
Listen er delt ind i kategorierne kunstnere, pionerer, ledere, ikoner, titaner og innovatører – med skuespillere repræsenteret i flere af kategorierne.
Hotte Hollywood-navne som Jennifer Coolidge, der fik sit store comeback i ‘The White Lotus’, ‘The Last of Us’-sensation Pedro Pascal og Colin Farrell får blandt andet selskab af instruktøren bag den indiske Oscar-film ‘RRR’ S. S. Rajamouli.
Derudover er der blevet plads til det sortkomiske tv-navn Nathan Fielder, som sidste år stod bag den vanvittige serie ‘The Rehearsal’ på HBO og den grænsesprængende komiker Jerrod Carmichael, der vakte opsigt som vært på Golden Globe-uddelingen.
På listen finder man desuden navne som Michael B. Jordan, Drew Barrymore, Ali Wong, Austin Butler, Aubrey Plaza, Rian Johnson, Zoë Saldaña, Colin Farrell, Lea Michele, Ke Huy Quan og Shah Rukh Khan.
Hvert navn er ledsaget af en hyldesttekst, der bliver skrevet af et andet kendt navn. Således er Salma Hayek for eksempel beskrevet af Penelope Cruz og Rian Johnson af Jaime Lee Curtis.
Se den fulde liste her.