Flere store film- og serieproduktioner udskydes på grund af Hollywoods forfatterstrejke

Flere store film- og serieproduktioner udskydes på grund af Hollywoods forfatterstrejke
Mahershala Ali. (Foto: Jeff Kravitz/FilmMagic/ Gettyimages)

Det startede med at ramme de populære late night talkshows, da manuskriptforfatterne i USA gik på strejke 3. maj.

Jimmy Kimmel, Jimmy Fallon og Stephen Colbert måtte alle sætte deres shows på pause hurtigt efter strejken startede, men nu står det klart, at en række større film- og serieproduktioner også er ramt.

Skaberne af ‘Stranger Things’ har tweetet at de må gå på pause, selvom den femte og sidste sæson snart skulle optages:

»Duffer’ne her. Skriveprocessen stopper ikke, når optagelserne går i gang. Selvom vi glæder os til at begynde produktionen med vores fantastiske spillere og hold, er det ikke muligt under denne strejke. Vi håber en retfærdig aftale bliver indgået snart, så vi allesammen kan komme tilbage til arbejdet. Indtil da – over and out. #wgastrong«.

Derudover er Marvels remake af vampyrfilmen ‘Blade’ med ‘Green Book’- og ‘Moonlight’-stjernen Mahershala Ali, et passionsprojekt for den dobbelte Oscar-vinder, der har allerede har været udsat én gang, sat på pause.

Det samme er tilfældet for store serier som ‘Yellowjackets’ sæson tre, komedieserien ‘Big Mouth’s ottende og sidste sæson samt ‘Cobra Kai’ sæson seks, der alle venter på, at en aftale bliver indgået, som stiller manuskriptforfatterne tilfredse.

Forfatterne strejker for retfærdig betaling i branchens streaming-æra.

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med