Carrie Bradshaw genforenes med en gammel kending i første officielle trailer til ‘And Just Like That’ sæson to

Carrie Bradshaw genforenes med en gammel kending i første officielle trailer til ‘And Just Like That’ sæson to
Sarah Jessica Parker i 'And Just Like That' sæson to. (Foto: HBO Max)

I går kom det frem, at Kim Cattrall vender tilbage til rollen som Samantha Jones i den kommende sæson af ‘And Just Like That…’ – trods årevis med protester.

Nu har HBO så delt den første officielle trailer til anden sæson af ‘Sex and the City’-opfølgerserien, og selvom den ikke giver os et glimt af Samantha, er der en anden gammel kending, som gør sin entre.

Ovenpå Mr. Big’s bortgang i første sæson er Carrie nemlig igen at finde på datingmarkedet, og det gør tilsyneladende, at hun genforenes sin tidligere forelskelse, Aidan.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Imens jonglerer Charlotte og Miranda forældreskabet, sex og ægteskab i New Yorks gader.

Det bliver spændende at se, om serien kan komme op på hesten, efter at første sæson fik en særdeles hård medfart.

Her på siden havde vi sæsonen på listen over årets mest skuffende – ikke mindst fordi serien lod til at insistere på at begå karaktermord på flere af de legendariske personer og desperat forsøge at råde bod på ‘Sex and the City’s u-wokeness.

‘And Just Like That…’ får premiere på HBO Max 23. juni.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af