Blev Kendall Roy siddende på den bænk ved Hudson floden til evig tid?
At dømme på hans opgivende mine i ‘Succession’-finalens sidste skud, var hans fremtid ikke ligefrem lys.
Jeremy Strong har tidligere delt, hvordan han insisterede på, at serien skulle fortsætte efter, Kendall og Roman har en samtale om, at de er »bullshit«, hvilket oprindeligt var tænkt som slutningen.
Men der var endnu en alternativ slutning på vej fra skuespilleren, hvis method acting-tilbøjeligheder og insisteren på at forblive i karakter har høstet stor opmærksomhed, da Brian Cox beskriv medspilleren som »fucking irriterende«.
Efter at have siddet på bænken, styrtede Strong nemlig mod kanten, da de optog hans slutscene ved vandet. Hvilket han selv beskrev som en impuls, han ikke havde forudset i et interview med Vanity Fair.
Det skræmte dog næsten livet af ‘Succession’-skaber Jesse Armstrong, der på ingen måde havde forudset, at Strong ville tage scenen i den retning. Det fortalte han i radioprogrammet ‘Fresh Air’ hos NPR:
»Jeg var rædselsslagen. Jeg var rædselsslagen for, at han måske ville falde i og komme til skade. Han lignede ikke, at han havde tænkt sig at hoppe i. Men på et tidspunkt kravlede han over den barriere, når man filmer, er der generelt foretaget en masse sundheds- og sikkerhedsvurderinger, og det var ikke vores plan den dag«.
Strong blev stoppet af medspilleren Scott Nicholson, der spiller sikkerhedsvagten Colin. Armstrong fortæller, at det havde krævet helt andre sikkerhedsforanstaltninger, hvis der havde været den mindste idé om at filme Jeremy Strong springe i vandet.
»Hvis vi overhovedet havde tænkt på, at det skulle ske, ville vi have haft både, og frømænd og alle mulige slags sikkerhedsforanstaltninger, hvilket vi ikke havde«.
»Så min første tanke var for hans fysiske sikkerhed som et menneske, intet for karakteren. Det var det jeg følte på dagen. Gode gud i himlen«.
Forfatteren bag hele ‘Succession’ forklarer desuden, at han ikke mener, karakteren Kendall ville kunne begå selvmord.
»I sidste ende er en af de ting, han mangler friheden til at fastlægge sin egen kurs gennem livet. Navnet og rigdommen omkring ham – for mange af os virker det åbenlyst, ekstraordinært heldigt, og det er det. Men jeg tror på, at der er en særlig form for tragedie ved et royalt navn, et stort forretningsnavn, ved at være en Disney eller en Windsor eller nogle af den slags navne, og han kan aldrig nogensinde undslippe det«.
I samme ombæring fortalte Armstrong om afslutningen mellem Tom og Shiv, der holdt akavet i hånden med iskold luft imellem dem:
»For mig var det et øjeblik af ligestilling, hvilket aldrig har været tilfældet i det forhold før. Tom har altid været underdanig. Nu har han denne her status, men hans status er foranderlig. Det er på en måde det, hele afsnittet handler om«.
Jeremy Strong har fået ry, som serielandskabets mest dedikerede skuespiller. Det kom frem ved finalen, at han drak den ækle »meal fit for a king«-drik, søskendeflokken blender sammen i køkkenet.