Da vi forlod Jocelyn i første afsnit af ‘The Idol’, havde klubejeren Tedros lige lært hende at synge, så hun lød som en, der ved, hvordan man knepper.
I andet afsnit bliver det ikke ved sang, da Tedros også kommer tæt på Jocelyn i kødelig forstand. Men det er hans ord, der løber med det meste af opmærksomheden, hvis man skal tro internettets reaktion.
Den sexscene der udspiller sig mellem de to består primært af, at Tedros taler til Jocelyn, mens hun poserer for ham i sengen. Og den dirtytalk (ubehageligt uforglemmelige replikker om hans tunge, hendes fisse og pikken han vil kvæle hende med) lader til at have givet mange på Twitter mareridt.
Sexscenen har vakt yderligere forargelse over ‘The Idol’, der allerede er (HBO) Max enfant terrible på grund af seriens tumultariske produktionsforhold og kritikerreaktionerne på Lily-Rose Depps nøgenhed, og alt hvad der skete i første afsnit.
På Twitter er det især The Weeknds karakter, replikker og præstation, der får folk til at reagere. Du kan se nogle af reaktionerne her:
Til gengæld er der anden scene i afsnit to, der vækker mere begejstring hos publikum. Her lider Jocelyn et sammenbrud, hvor hun er iført et homage-outfit til Britney Spears, og kalder på sin afdøde mor, hvilket vækker fleres sympati for hendes karakter.
‘The Idol’ kan ses på HBO Max.