’Killers of the Flower Moon’, Martin Scorseses længeventede western-epos med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, får premiere til oktober. Men skal man tro manden selv, bliver den nok én af de sidste film, han laver. Det fortæller han i et interview til GQ.
»Jeg ser frem til nye metoder. Det er bare… jeg er nået hertil. Og det er det her, jeg laver. Det er dét. Og hvis jeg kunne samle energien med Guds vilje og lave et par mere – måske én mere – og det så er det, okay? Så er det så langt, jeg nåede«, siger han.
Udtalelsen kommer efter de i interviewet kom ind på superheltefilm og franchises, som Scorsese tidligere har været udtalt modstander af og blandt andet sammenlignet med forlystelsesparker.
Scorsese uddybede hans målsætning for at blive ved for at sikre relevansen af filmkunsten: »Du er nødt til at blive ved, til du ikke kan mere. Men det jeg mener er, at du skal rive det (filmen, red.) ud af dit kranie og dine indvolde. (…) Hvad føler du virkelig skal blive sagt på det her tidspunkt i dit liv? Du er nødt til at sige noget med en film. Ellers, hvad er pointen med at lave den?«
En alder af 80 er måske fint sted i karrieren at gå på pension. Men Scorsese insisterer dog på, at han vil blive ved med at kæmpe for originale (ikke-franchise) film. »Jeg vil prøve, til de samler mig op fra gulvet«, afslutter han.
’Killers of the Flower Moon’ får dansk premiere 16. oktober 2023.