Stjernespækket ’28 Days Later’-fortsættelse har premieredato på plads

Stjernespækket ’28 Days Later’-fortsættelse har premieredato på plads
'28 Days Later'. (Foto: PR)

I starten af året kom det frem, at Danny Boyle og Alex Garland arbejder på en fortsættelse til begges zombie-nyklassiker ’28 Days Later’ fra 2002 – med muligheden for en hel trilogi af film-sequels.

Snart efter blev de tre Hollywood-stjerner Aaron Taylor-Johnson (den kommende James Bond), Jodie Comer (‘Killing Eve’) og Ralph Fiennes annonceret til castet.

Nu har filmen, der ganske oplagt bærer titlen ’28 Years Later’, også fået en officiel premieredato. Ifølge The Wrap er den amerikansk premiere 20. juni 2025. Vi må forvente, at den danske premiere nogenlunde samtidig (én eller to dage inden), da det oftest er tilfældet for de store amerikanske blockbusters.

’28 Years Later’ er tredje film i zombiefranchisen. Originalfilmen blev efterfulgt af ’28 Weeks Later’ i 2007, som Boyle og Garland ikke var synderligt involverede i. Duoen nøjedes med at agerede producere på filmen, der blev instrueret af spanske Juan Carlos Fresnadillo.

Alex Garland, der for tiden er biografaktuel med ‘Civil War’, skriver manuskript til alle tre film i den potentielle trilogi. Danny Boyle har indtil videre kun forpligtet sig til at instruere ’28 Years Later’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af