Austin Butler og Saoirse Roan danner par i ‘The Iron Claw’-instruktørs nye film

Austin Butler og Saoirse Roan danner par i ‘The Iron Claw’-instruktørs nye film
Austin Butler til 'Elvis'-premieren i London. (Foto: Lia Toby/Getty Images)

Instruktør Sean Durkin skabte for A24 wrestlingbiopicen ‘The Iron Claw’, der effektivt balancerede kæmpemuller og familiepatos, og nu har han udset sig sit næste projekt for filmstudiet, som allerede har nogle solide A-listers i castet.

Deadline melder, at Saoirse Ronan og Austin Butler skal spille hovedrollerne i filmatiseringen af romanen ‘Deep Cuts’ af Holly Brickley.

Historien foregår i 00’erne, og skildrer et årtier langt kærlighedsforhold mellem to musikbesatte unge i deres hektiske midttyvere, hvor de skal navigere i ambitioner, længsler og det overvældende voksenliv.

Ronan er også tilknyttet producerholdet, der iøvrigt inkluderer Josh Safdie (‘Uncut Gems’, ‘Good Time’).

Altid knoklende Ronan var i november aktuel med Steve McQueens krigsfilm ‘Blitz’ på Apple TV+, og senere på måneden kan hun opleves som hovedrolleindehaver i den ventede ‘The Outrun’.

Austin Butler har også haft godt gang i karrieren med sidste års ‘The Bikeriders’, samt sin rolle i Denis Villeneuves mesterlige storfilm ‘Dune: Del 2’.

‘Deep Cuts’ har fortsat ingen premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af