Netflix genskaber Stephen Kings onde St. Bernard-hund ‘Cujo’

Netflix genskaber Stephen Kings onde St. Bernard-hund ‘Cujo’
St. Bernardhunden i 'Cujo' fra 1983 (Foto: Warner Bros./Paramount Pictures)

Netflix er på vej med et remake af Stephen Kings ‘Cujo’, skriver The Wrap.

‘Cujo’ er navnet på den 90 kilo tunge St. Bernard-hund, der bliver bidt af en flagermus og får hundegalskab.

Herefter begynder Cujo at terrorisere en mindre amerikansk by, inklusive en mor og sin søn, der er fanget i deres varme bil. Men hvor længe kan de blive i bilen uden at gøre noget?

Kings roman udkom i 1981 og fik sin første filmatisering allerede i 1983, instrueret af Lewis Teague. Filmen anses i dag for at være en kultklassiker.

Selvom det kan lyde vanvittigt med en terroriserende hundegalskabsvild St. Bernardshunds, taler det meget godt ind i Kings univers, der i februar blev filmisk udvidet med den dødsfremkaldende lirekasseabe i ‘The Monkey.

Den kommende filmatisering af ‘Cujo’ bliver produceret af Roy Lee, der producerede en af de bedste gyseroverraskelser længe med ‘Barbarian‘.

‘Cujo’ har fortsat ingen premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af