Matthew McConaughey og Kate Hudsons romcom-klassiker får en toer

Matthew McConaughey og Kate Hudsons romcom-klassiker får en toer
'How To Lose A Guy In 10 Days'. (Foto: Paramount)

Hvis du holdt af en chickflick i 00’erne, er den med højeste sandsynlighed på vej tilbage til skærmen, om du vil det eller ej.

Foråret bød på ‘The Devil Wears Prada 2’, snart lander ‘Practical Magic 2’, mens Prime-serien ‘Elle’, baseret på ‘Legally Blonde’, fik premiere i juli.

Det seneste skud på stammen er den romantiske komedie ‘How To Lose a Guy in 10 Days’ fra 2003, der ifølge Variety har en toer på vej her 23 år efter premieren.

Den oprindelige film var en såkaldt enemies to lovers-fortælling med Kate Hudson og (romcom-æra-) Matthew McConaughey i hovedrollerne som henholdsvis damebladsjournalisten Andie Anderson og en reklamemanden Benjamin Barry, der dater hinanden som del af hver deres modstridende væddemål: hun skal undersøge, hvordan man skræmmer en mand væk, han skal prøve at holde fast på en kvinde.

Kate Hudson er del af toeren som producer, og det er planen, at både hun og McConaughey vender tilbage til deres roller, hvis det lykkes at skrive et manuskript, der kan overbevise dem begge.

‘How To Lose a Guy in 10 Days’ havde en opblomstring på TikTok tilbage i slutningen af 2022, hvor især Kate Hudsons version af Carly Simons ‘You’re So Vain’ var populær at efterligne.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af