Run The Jewels kan tilsyneladende mixes med alt: Katte. Rage Against The Machine. Tegneserier. Bernie Sanders.
Og nu viser det sig også, at deres track ‘Oh My Darling Don’t Cry’ spiller overraskende godt sammen med lyden fra en Wii, nærmere betegnet elevator-muzakken fra Wii Shop Channel.
Det er ikke første gang koblingen er blevet lavet, gør The Verge opmærksom på. Wii Shop Channel-temaet går nemlig også uendeligt godt i spænd med Drakes ‘Hotline Bling’ – som kuriøst nok er blevet beskyldt for at planke D.R.A.M’s ‘Cha Cha’, der sampler Nintendos ‘Star Road’ fra Super Mario World. It’s all connected.
Wii Shop Channel er så lækkert universelt, at der er en hel kanal dedikeret til at mixe det med populære kunstnere.
Læs også: El-P afslører oprindelsen af Run the Jewels’ håndtegn på Instagram