‘Call of Duty’ lufter et remake af ‘Modern Warfare’ – med en lorte-emoji

‘Call of Duty’ lufter et remake af ‘Modern Warfare’ – med en lorte-emoji

Nogle gange er det nemmest at bekræfte forespørgsler med en emoji. Det kunne for eksempel være den opadvendte tommelfinger eller pegefinger og tommel, der slår ring. ‘Call of Duty’ har valgt en lidt anderledes vej. De bruger lorte-emojien.

Det gør de i et tweet, der svarer på en næsten halvandet år gammel forespørgsel. Den foregik sådan her:

 

Et remake af det fremragende ‘Modern Warfare’ fra 2007 ville matche det næste spil i serien, der angiveligt kommer til at hedde ‘Infinite Warfare’. Det blev først rygtet i går, da ‘Infinite Warfare’ pludselig var at finde på et grynet billede på Reddit med rygtet udgivelsesdato 4. november fra en konto, der siden er blevet slettet. Nu har marketingsafdelingen bag ‘Call of Duty’s Twitter-konto så pustet til den flamme. ‘Modern Warfare’ bliver tilsyneladende en del af en udvidet pakke med navnet ‘Legacy Edition’.

‘Call of Duty’ ville ikke være de første til at lave remakes af gamle spil. Forud for ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ har Naughty Dog og PlayStation udgivet de tre første spil i serien som samlet pakke i bedre grafik og mere glidende gameplay.

Læs også: ‘Call of Duty’ og andre af Activisions spil er på vej til det store lærred

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af