‘Uncharted: The Nathan Drake Collection’: Gammel årgangs-rom på nye, flotte flasker

‘Uncharted: The Nathan Drake Collection’: Gammel årgangs-rom på nye, flotte flasker

I en tid hvor alle franchises skal have en reboot og klassikere relanceres i ét væk, kunne genudgivelsen af Sonys charmerende poster-boy Nathan Drake og hans eventyr i ‘Uncharted’-spillene nemt være endt i glemmebogen her op til det snarlige jule-ræs af AAA-titler. Heldigvis ender genudgivelsen af spilserien som et veloplagt og et ganske potent julegave-ønske for eventyrlystne gamere i alle aldre.

Startmenuen tilbyder ikke andre muligheder end valget imellem, hvilket kapitel i serien man vil starte fra. De kan spilles uafhængigt af hinanden og er alle pudset op i fuldfed 1080p-opløsning med kun få ekstra features som kirsebær på toppen.

De originale spil var i forvejen meget gennemførte, så andet end lidt tydeligere skægstubbe og nogle få bonus-features er ikke tilføjet i genudgivelsen. Men den højere opløsning klæder virkelig universet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jeg startede fra starten – erfarne ‘Uncharted’-spillere ville måske gøre det anderledes og tage afsæt i seriens anden titel, ‘Uncharted 2: Among Thieves’, som af de fleste hyldes som højdepunktet for spilseriens hovedkarakter Nathan Drake. Han er en lidt karikeret figur som med skægstubbe, kække replikker og en charmerende evne til at havne i vilde eventyr, ofte virker som et sammenkog af Indiana Jones, Han Solo og Mal Reynolds fra Firefly.

I spillene personificeres Nathan Drake ved Nolan Norths kamæleon-agtige stemme, som leverer en pragtpræstation i alle tre spil. Det giver et nært forhold til hovedpersonen, som er varm, morsom og fjollet i den helt rigtige blanding.

Frem med popcorn og cola

‘Uncharted: The Nathan Drake Collection’ drives fremad i et velskrevet eventyr-univers hvor der hverken er superskurke eller mutantkræfter på spil, men kun den kække eventyrer, hvis navn pryder spilsamlingen. På skift i de tre spil skal man finde henholdsvis El Dorado, Shangri-La, Iram of the Pillars og plyndre, redde eller gemme guldskatte i størrelserne stor, større, størst.

Foruden skiftende skyde- og akrobatik-sekvenser leveres eventyret af flotte cutscenes som virkelig er blev genskabt i lækker tidssvarende grafik. I de cinematografisk mellemspil leveres en solid filmisk præstation af både animatorer, forfattere og stemmeskuespillere. Tempoet i filmsekvenserne skrues ofte op, inden man selv overtager styringen i en biljagt/skudduel eller lignende.

Samspillet mellem Nathan Drake og hans mentor/faderfigur, Victor “Sully” Sullivan er charmerende og til tider rørende. Der var flere gange i løbet af gennemspilningen, hvor jeg var gået død i platformshopperi og nazist-skydning, men liiiige måtte klemme et par timer ekstra ind for at se, hvordan det gik med de to charmerende gavflabe.

UNDC3

 

Når ‘Uncharted’-spillene er allerbedst er de en interaktiv eventyr-film, der kun er en ikonisk pisk og fedora fra at være Indiana Jonas værdige. Der bliver spillet på charmen og det godt designede eventyr, uden at ambitionsniveauet bliver så højt at vingerne ikke kan bære. Udviklerne hos Naughty Dog er efterhånden mestre i, at designe kække og frække hovedpersoner (Crash Bandicoot, Jak/Daxter, Joel fra ‘The Last of Us’), der charmerer uden at blive overfladiske og som er menneskelige uden at blive for meget.

Min eneste anke er måske en smule urimelig. Det første ‘Uncharted’ kom på gaden i 2007 og blev et kæmpe hit. 2’eren fra 2009 var om muligt endnu mere populær, og hyldes endda som et af de bedste konsolspil nogensinde. Derfor har det kun været naturligt at konkurrenterne og bejlere til actioneventyrstronen har kigget Naughty Dog efter i sømmene og tyvstjålet manuskript-idéer og gameplay-elementer i ét væk lige siden. Det betyder, at når spillene genudgives her i 2015, kan flere af elementerne virke en smule slidte og prøvede før. Men når man vil være tro mod kildematerialet kan man jo af gode grunde ikke opfinde den dybe tallerken igen.

Masser af lyd og lækkerhed

Det, der slog mig, når filmsekvenserne sprang direkte over i gameplayet og jeg kunne overtage styringen af Mr. Drake, var, at den grafiske lækkerhed fra de filmiske cutscenes i den grad var bevaret i selve spillet. Høj opløsning og et lidt tegnet farvevalg gav et lidt mindre fotorealistisk grafisk udtryk end de mest oplagte sammenligninger (‘Tomb Raider’, ‘Assassin’s Creed’), men er top-charmerende og ganske lækkert at se på.

UNDC5

 

Soundtracket har en fin balance imellem baggrundsmusik og fuglekvidder fra trætoppene på den ene side, og på den anden side hektiske trommer og melodiøs dramatik når man jages igennem junglen, dingler ud over klippesider eller kører dødskørsel i halvgamle diesel-jeeps. De tidligere rapporterede problemer med det dynamiske soundtrack, oplevede jeg ikke i nogle af mine gennemspilninger af de ramte baner.

Til forskel fra de tidligere spil, kører de opdaterede udgaver alle med stabile 60fps. Det giver en snappy fornemmelse i styringen og actionen, der virker nærmest uvant let i forhold til mange andre actionspil i genren (‘Gears of War’, ‘Tomb Raider’ m.fl.). Man glider nærmest svævende mellem skydeskjul i navlehøjde mens man høfligt venter på at skurkene skal til at skifte magasin eller løber til næste forhindring.

Nu skal der aldrig brokkes bare for brokkens skyld, men engang imellem savnede jeg den tyngde og pondus, som særligt de panserklædte kæmpe-soldater fra ‘Gears of War’-serien efterhånden har perfektioneret. Forskellen er naturligvis at man i modsætning til Drakes vævre krop heri styrer en gruppe steroide-store super-soldater rundt – men stadigvæk – deres motorsavs-bajonetter på maskingeværerne har en fantastisk umpf som Uncharted-spillene ikke helt har formået at ramme. Men den klage er så absolut i småtings-afdelingen.

Genudgivelsen af de tre kæmpe-sællerter fra sidste konsol-generation er kærkommen, både for folk som jeg selv, der ikke havde fornøjelsen på PlayStation 3, og for de som vil nyde nok et raskt eventyr verden rundt, i selskab med det tætteste vi kommer på en moderne Indiana Jones. Jeg startede skeptisk ud, men har hurtigt kunnet se at jeg måtte overgive mig og indlade mig på en »lige-et-afsnit-mere«-agtig tiltrækning af den så fortrinligt restaurerede spilserie.

 


Godt

+ Skøn grafik
+ Charmerende karakterer
+ (Lidt for) spændende historie

 

Skidt

– Ikke megen nyskabelse
– Ingen multiplayer
– Ventetiden til ‘Uncharted 4’ føles nu endnu længere.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af