Klar til stranden? Find dit badetøj blandt vores favoritter

Vi er klar til sol og sommerferie og har fundet ti bud på, hvordan din badedragt eller bikini kunne se ud i år.

Norgaard_Dalsjo2 
Freya Dalsjø x Mads Nørgaard
De to designere har tidligere arbejdet sammen, da Dalsjø designede en minikollektion af materialer fra Nørgaards ikoniske ‘101’-trøje. Nu har de slået sig sammen igen og skabt en badetøjskollektion. Inspireret af Nørgaards klassiske striber, har Dalsjø skabt sit eget univers, som på denne asymmetriske badedragt.
800 kr. hos Mads Nørgaard

Norgaard_Dalsjo
h2ovibskov 
Henrik Vibskov x H2O
Det danske 90’er-sportsmærke er på vej tilbage. De har tidligere genoplivet badesandalen, da Stine Goya i 2014 lavede en guldversion. I vinters stod Anne Sofie Madsen bag en taskekollektion, mens H2O netop har lanceret en minikollektion.

I forsøget på at genoplive deres badetøj, har H2O samarbejdet med Henrik Vibskov om en badedragt med de farvede, snoede linjer, som Vibskov også brugte i sin egen SS16-kollektion.
1.000 kr. hos H2O
solidandstriped 
Solid & Striped
Mærket har lavet mange kendissamarbejder, senest med det engelske stilikon Poppy Delevingne – ja, Caras storesøster. Kollektionen består af simple monokrome, ternede eller duotonede design, heriblandt denne crossover-model, som følger en af sommerens tendenser med udskæringerne i siderne.
1.050 kr. hos Solid & Striped

solidandstriped2
otherstories 
& Other Stories
Den svenske, H&M-ejede highstreet-kæde har med deres anden badetøjskollektion lanceret et udvalg af blandt andet bikinier i sølv, sort, blommefarvet og blomstrede print. Kollektionen inkluderer også denne flotte blå og hvide badedragt, som leger med flere stroppe og en dyb udskæring.
350 kr. hos & Other Stories

otherstories2
prism 
Prism
Mærket opstod i 2009, da den tidligere moderedaktør Anna Laub savnede briller, som var både smarte og funktionelle. Efter en hurtig succes med briller og solbriller, lancerede Prism en badetøjskollektion, som er inspireret af eksotiske feriedestinationer som for eksempel Positano, Essaouiera og St. Barts. Du kan mixe og matche, som du vil, mellem et stort udvalg af styles, som for eksempel de matchende, metalliske Shikoku-trusser og Okinawa-top.
2.300 kr. (samlet) hos Prism

prism4
A03 
Chromat
Becca McCharen var en af de første designere til at arbejde med 3D-teknologi og eksperimenterende materialer. Med en baggrund i arkitektur er hun kendt for at eksperimentere med strukturelle linjer. Den seneste kollektion er inspireret af farver og lysspil og inkluderer denne blå monokini med strukturelle linjer fra de hvide, nøje placerede stropper. Den fås også i sort med hvide stropper.
2.000 kr. hos Chromat

A03 
A03
ashleygraham 
Ashley Graham x Swimsuits For All
Du behøver ikke at være en size zero-model for at bære en lækker badedragt med mange stropper. Det har Ashley Graham bevist mange gange, blandt andet på forsiden af den årlige Sports Illustrated Swimwear Edition, og nu har hun i samarbejde med Swimsuits For All lanceret en badetøjskollektion til større kvinder. Her kan du blandt andet få denne blanding af en bikini og en badedragt med geometriske stropper.
725 kr. hos Swimsuits For All

ashleygraham2
topshop2 
Topshop
I den lidt lavere prisklasse, har Topshop lanceret en lignende bikini, i monokrome farver med geometriske stroppe. Du kan enten vælge at købe sættet, eller hvis du har lyst til at blande din egen personlige stil, kan du ligeledes vælge at mixe og matche blandt high street kædens store udvalg af badetøj, ligesom der er flere gode ting at finde i Topshops nye samarbejde med Kendall og Kylie Jenner.
175 kr. hos Topshop

topshop3
misbhv 
MISBHV
Den autodidakte designer Natalia Maczeks bag det polske streetwear-brand har styr på sine virkemidler, også når det gælder badetøj. Her er det logobåndene, som vi efterhånden kender fra mange brands – luksus og street – der i binder looket og i bogstavelig forstand bikinidelene sammen. Det er et look, der minder om Møs yndlings Nasir Mazhar-gear.
1.100 kroner hos MISBHV

misbhv2 
misbhv3
lisamariefernandez
Lisa Marie Fernandez
Denim, denim, denim. Kan du heller ikke få nok af denim, så er det her en bikini for dig. Amerikanskfødte Lisa Marie Fernandez er kendt for at lave badetøj i anderledes materialer som blandt andet denim, velour og neoprene. Denne bikini i lys denim er en simpel wrap-model som bindes bagpå og er den perfekte kombination af at tildække og fremvise kroppen.
3.100 kr. hos Net-a-porter

Læs også: Tag på stranden med Kendall og Kylie – laver badetøj med Topshop

Læs også: Ashley Graham laver badetøj: »Det er virkelig svært at finde moderigtige badedragter til store piger«

lisamariefernandez2 
lisamariefernandez3

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af