Henrik Vibskovs fantasifulde shows er altid en oplevelse ud over det sædvanlige. Derfor er hans tilstedeværelse under den københavnske modeuge så vigtig. Vibskov formår at skabe skulpturelle, originale og vovede silhuetter, men samtidig krydre modeshowet med ekstremt kreative og samfundsrelevante temaer. Gårsdagens show var ingen undtagelse.
I juni fremviste designeren allerede sin SS17-kollektion ved den parisiske herremodeuge i hotellet The Westins pompøse, nærmest aristokratiske rammer, men heldigvis prioriterer designeren fortsat Copenhagen Fashion Week mindst lige så højt.
»København er vores base og vigtig for os både socialt og i forhold til messen (Revolver, red.). Så vi prøver igen. Vi skal bakke op om modeugen i København, så længe det giver mening. Det er også vigtigt, at der laves shows, når man holder en modeuge, for hvis det udelukkende er messer, så kan det være interessen forsvinder«, siger Vibskov, der samtidig slår fast, at Paris og København tiltrækker vidt forskellige indkøbere og medier.
»Her kan vi fange Norden, Tyskland og Benelux-landene, og i Paris er det nogle helt andre, vi fanger. Derfor giver det stadigvæk mening at holde shows begge steder«.
Showets omdrejningspunkt i går aftes var en 20 meter lang installation af strikkede salamier på catwalkens midte, og selve SS17-kollektionen viste en asiatisk inspiration fortolket på Vibskovs kompromisløse facon med løse silhuetter og overraskende mønstre. Og naturligvis var der flere skæve overvejelser og refleksioner bag brugen af de mange strikkede salamier og asiatiske referencer.
Temaet for dit show, ‘Salami – The Kitchen of the Non Existing’, er en afspejling af fødevareindustriens vulgaritet. Hvorfor det?
»Den afspejler ikke kun fødevareindustrien, men også den vulgaritet som man ser i mange andre industrier såsom arkitektur og i tøjbranchen. Feinschmeckeri bliver mere og mere fordrejet i en verden, hvor man ser folk, der sulter, samtidig med at andre spiser støv. Dermed ikke sagt, at showet er en total kritik af fødevareindustrien. Det er lidt hjernens afspejling af, hvordan mennesker hele tiden søger efter noget, der er anderledes og unikt«.
Men hvorfor trækker salamierne så meget fokus?
»Hele salamiprojektet er noget, jeg lavede til Art Cologne, der er en stor kunstmesse, som jeg lavede nogle store vægtæpper til. I Danmark har vi jo haft en stor tradition for salamien, der også har været en stor eksportvare, men i dag kan man jo ikke servere det for sine børn. I forhold til vulgariteten er salamien en spejling af den udvikling. Man ser hele tiden, at ting er accepteret i en periode, men ikke i den næste«.
Du puster altså igen til et samfundsrelevant emne, ligesom du gjorde med AW16-kollektionen, der omhandlede kommunikation og miskommunikation. Hvorfor er det vigtigt for dig?
»Der er altid forskellige observationer og spejlinger med, og det er godt, at man går og tænker på nogle ting. Altså at man ikke bare er totalt blank og siger, hey, jeg har hørt, at den nye modefarve er grøn. Og så laver vi kun grøn. Det er sjovt at lave ting, der afspejler verden. Hvis man ikke gjorde det, ville det næsten være sørgeligt«.
Kollektionen har også asiatiske referencer. Kan du fortælle mere om det?
»Ja, kollektionen har også et andet tema, asiatisk martial art. Og det er derfor, der er asiatiske fornemmelser i kollektionen. Jeg havde lyst til at lave en spejling af noget fremtidsagtigt. Noget diffust. Under showet spiller vi ‘Blade Runner’-musik, og jeg har tænkt på sci-fi-film, hvor man altid ser en jet-car, der suser ned i lower levels, hvor der ofte er nogle asiatere, der har gang i en masse mad. Så jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave en underlig spejling. Nogle europæiske slagtere og salamier modsat en asiatisk styling«.
Kollektionen var altså en tydelig afspejling af kontrasternes kamp, og derfor syntes det særdeles velvalgt, at udtrykket og referencerammen tog afsæt i asiatisk kampsport. Særligt kollektionens første del bød på asiatisk-inspirerede kimonoer og brede, løse bukser, som man kender dem fra karate og ikke mindst fra Vibskovs egen særprægede design-dna, der netop hylder afslappetheden i tøjet.
Derudover var der flere prikkede blazerjakker og shorts, og her fik vi ikke bare associationer til asiatisk kampsport, men også den asiatiske kunstner Yayoi Kusamas prikkede univers, der tidligere på året udstillede på Louisiana.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at lave noget ekstraordinært ud af dine catwalks hver gang?
»Jeg har lavet det i mange år. Min hjerne har brug for at blive udfordret og prøve nogle forskellige ting, så jeg ikke altid laver det samme. Måske er det en anelse tosset, men jeg har lavet det i omkring 20 år, og det er bare vigtigt for mig, at jeg hele tiden prøver at bibeholde en passion og en lyst. Nogle steder virker det bedre end andre, men så længe jeg kan få lov at gøre det på min måde, og folk synes, det er interessant, så er det godt«.
Læs også: Showanmeldelse: Henrik Vibskov fandt asiatisk inspiration i Paris
