»I think I just saw Kanye«.
Konstateringen kom fra en amerikansktalende kvinde på de første rækker, som man kunne høre på det Ustream-livefeed af Henrik Vibskovs AW16-show fra Paris i aftes, som jeg kiggede med på hjemme fra stuen.
Om Kanye West rent faktisk overværede Vibskovs show på Maison de la Chimie i den franske hovedstad, ved jeg dog ikke, men det er for så vidt også underordnet. Der var heldigvis andet at gå op i. Faktisk er forventningsglæden altid todelt før designerens show. For det er næsten lige så spændende at se, hvad han har fundet på til udsmykning af catwalken, som det er at se selve kollektion.
Under titlen ’The Jaw Nut Piece’ var midten af catwalken denne sæson fyldt ud af stativer med et hav af malede træhoveder, og som modellerne gik rundt om dem åbnede og lukkede de deres munde, som et symbol på tidens mange røster og meninger i det offentlige rum. De klaprende træmunde agerede dog også percussion ovenpå, hvad der på det noget sløje livefeed lød som et maskinelt Portishead-beat og Beth Gibbons følte røst. (EDIT: Det var Portisheads ‘We Carry On’.)
Modellerne bar pandebånd med, hvad der skulle være beskyttelse omkring ørerne, så de kunne klare turen forbi træhovedernes konstante klapren.
Til gengæld larmede tøjet ikke. Eller det var i hvert fald meget klassisk Vibskov – løst og afslappet – men det er vel også lidt af en kadeau og en anerkendelse af hans evne til at skabe sit eget look. Omvendt var de største overraskelser denne gang næsten hvilke farvekombinationer og mønstre, der blev præsenteret. Og der var blandt andet oversize strik med mønstre i stærke blå og røde nuancer, et hvidt stof med diagonale brede striber i sort og dyb orange, og fulde sæt med brede striber i sort, grå og lyserød.
Hos herrerne kom det matchende sæt som et jakkesæt med en lang frakke ud over, mens kvinderne fik en kort kjole og jakke med stor rundet krave samt en kimono-agtig jakke med knyttet bælte om livet. Sammen med fiskerbukser til herrerne med et tilsvarende bundet stofbælte i livet tilførte det kollektion et asiastisk islæt.
Derudover var det som sagt meget klassisk Vibskov. Der var meget i sort og hvidt. Der var lange skjorter og strik. Mange stumpede, løse, sorte bukser til herrerne. Nogle gang som del af et jakkesæt, hvor jakken sad stramt, men også med oversize strik og lange frakker med korte brede ærmer.
Der var også en kort, bred mørkegrøn dunjakke, som Henrik Vibskov selv bar i en sort variant, da han til sidst tog den obligatoriske tur på catwalken for at modtage publikums hyldest for endnu en vellykket kollektion, der godt nok var uden de store overraskelser, men som var virkelig pæn og brugbar.
Læs også: Interview med Henrik Vibskov om Paris-showet
