‘Pokkén Tournament DX’ steder den nyvundne Pokémon-hype til hvile
‘Hvad mon der sker, hvis man blander ‘Tekken’ og med Pokémons?’, har udviklerne bag ‘Pokkén Tournament DX’ spurgt sig selv. Svaret er, som da man i billedkunst forsøgte at blande alle malingerne for at opdage en ny farve: Et smattet brunt virvar som ingen rigtig vil kendes ved.
Selvom ‘Pokkén Tournament DX’ i enkelte øjeblikke flexer med musklerne, ender resultatet som et undervældende slag i bolledejen, der tænker mere i merchandise end et godt produkt.
En unødvendig genudsendelse
Bandai Namco udgav ‘Pokkén Tournament’ første gang som et arkade-spil i 2015, udsendte en underlødig konvertering til Wii U-konsollen året efter og er nu landet til Nintendos nye Switch, hvor der er skruet lidt op for antallet af pixels og mængden af Pokémons.
Konceptet er det samme til trods for, den nye udgivelse har fået DX (Deluxe) som efternavn. Man skal stadig udkæmpe ‘Tekken’-agtige dueller med sin Pokémon mod en række computerstyrede modstandere på vej gennem forskellige ligaer. Medmindre man selvfølgelig indlader sig på den uundgåelige afstraffelse hvis man bevæger sig online. Jeg ved ikke om Nintendos regionskoder er fejlbarlige, men jeg blev konstant matchet op med tydeligvis Ritalin-dopede sydkoreanske hyper-nørder – der ovenikøbet brugte snydekoder. Tror jeg.
Mit manglende talent i fighting-spil skal selvfølgelig ikke tælle ned i en anmeldelse, men når netkoden og den lave ping-tid er de bedste oplevelser i multiplayer-kampene, står det kritisk til.
Kompleksitet er ikke nødvendigvis dybde
‘Pokkén Tournament DX’ er et af de spil, der er svært at mestre, men desværre ikke på den forståelige ‘Dark Souls’-agtige måde. Mere i den anden ende af boldgaden hvor man sjældent forstår hvad der gik galt, hvorfor den anden Pokémon pludselig kunne ti nye tricks eller hvorfor skærmen blinkede blåt, eksploderede i en regn af konfetti og simultane vinkel-skift lige inden man tabte en runde. Der er mange umiddelbart fede krøller og udbyggelser på den klassiske fightingspil-opskrift i ‘Pokkén Tournament DX’, men det ender i et virvar om at være bannerfører, der drukner gameplayet i ‘se hvad vi kan’-mekanismer.
Selve kampsystemet er simpelt, da hver Pokémon har en vægtning mellem hastighed og power, og i kampene kun kan variere mellem kombinationer bestående af slag/spark (samme knap – tryk flere gange for kombo), kast, projektil-angreb og assists. Assists er ‘Pokkén Tournament DX’s udgave af Ultra- eller Special-angreb (alt efter hvilken fighting-franchises semantik, vi bruger) og fungerer ved at en udvalgt support-Pokémon kommer rendende ind fra højre og enten fungerer som buff til din egen karakter (mere speed/attack/def), trækker lidt point fra modstanderens eller selv angriber modstanderen.
Nogle angreb får formatet til at skifte mellem Field Phase og Duel Phase hvor den første lader dig løbe i alle retninger og hoppe hid og did, og duel-delen af spillet zoomer ind til et to-dimensionelt aspekt som vi kender det fra ‘Street Fighter’-spil.
Jeg har endnu ikke helt luret formålet med at inkludere et forvirrende fase-skift undervejs i alle kampene – og tilmed op til flere gange. Det ender med at blive et mærkeligt mix af beat’em’up-spil og fighting-spil, hvor under Bandai Namco tidligere på året genudgav ‘Tekken 7’ og viste, at styringen her er toptunet trods andre fejl og mangler. Det er desværre ikke tilfældet i ‘Pokkén Tournament DX’.
Endelig dom
‘Pokkén Tournament DX’ prøver at reparere alt, hvad der ikke rigtig er galt med fighting-genren med skift i perspektiv, ny rytme med support-karakterer og alskens andre småting, der bare ender med at ødelægge den rytme, der fungerer så fint i andre spil.
Samtidig har man valgt et spøjst fokus ifht. Spilbare karakterer hvor der tydeligvis er tænkt mere i merchandise end gameplay. Har verden virkelig brug for hele to udgaver af den der fede elektriske mus, bare fordi den ene er klædt ud som mexicansk show-wrestler? Pikachu Libre? Så meget kan sidste sommers Pokémon-hype slet ikke bære.
Godt
+ Masser af farver og tempo
+ God tutorial til at forklare de mange nye ting
+ Nye idéer i alle aspekter
Skidt
– Ikke alle idéerne er lige vellykkede
– Der mangler for mange oplagte karakterer
– Kampene bliver unødvendigt komplekse