Rezet Store sætter fokus på Adidas’ nye sneaker-hit sammen med danske musikere

Rezet Store sætter fokus på Adidas’ nye sneaker-hit sammen med danske musikere
Bette er en af de danske musikere, der bliver en del af Rezet Stores ‘Yung-1 Tour’

Med deres ‘Yung-1 Tour’ lancerer Rezet Store et nyt kapitel i sneaker-kædens historie. I løbet af efteråret præsenterer de nemlig fire koncerter i deres butikker i København, Odense og Aarhus, hvor de sætter fokus på nye danske musiknavne og altså Adidas’ seneste sneaker-hit, Yung-1.

»Da vi første gang skød billeder af Yung-1-skoene, lod vi os inspirere af vores egne ungarbejdere, deres passion for sneakers og deres konstante finger på pulsen inden for mode og musik. Disse tanker har ført os videre til denne koncertturné inspireret af de unge spirrende artister, som hver især er ved at skabe sit eget navn inden for den danske musikbranche«, fortæller Anne-Katrine Frederiksen fra Rezet Store.

Det bliver Bette, som er aktuel med videoen til singlen ‘Darling’, der kickstarter turneen i den butik, som startede Rezet-eventyret, nemlig i Rådhusstræde 7. Det sker den 30. august.

De efterfølgende måneder lægger Fraads, Marcus Gordon og K-phax vejen forbi de resterende tre Rezet-butikker.

 

Nedenfor kan du se den samlede turnéplan:
30. august: Bette i Rezet Store Rådhusstræde
13. september: Fraads i Rezet Store Jorcks Passage
27. september: Marcus Gordon i Rezet Store Odense
11. oktober: K-phax i Rezet Store Aarhus

Til alle koncerter er der gratis entré og øl.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – danske Arkks nye sål, Nikes React-succes og Adidas’ nye favoritter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af