Otte kvinder løb med opmærksomheden på den røde løber ved MTV European Music Awards

Showet når aldrig den amerikanske version til sokkeholderne, men vi har alligevel samlet de bedste stilindtryk, hvor Rosalía og Dua Lipa blandt andre stak ud.
(Foto: Kate Green/Getty Images)

Becky G

Er det fedt bare at hoppe i det seneste H&M-samarbejde, hvis man vil imponere på den røde løber? Sjældent, men altså, lige denne tylkjole var klart højdepunktet i Giambattista Vallis kollektion for tøjgiganten, og den amerikanske musiker fik eventyr-vibesene frem i den.

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Doutzen Kroes

En buksedragt behøver ikke bare være en buksedragt. Det beviste den tidligere hollandske model i går, da hun indtog den røde løber i en læderversion med nitter, som fjernede ethvert spor af hyggestemning fra looket.

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Leomie Anderson

Uden tvivl aftenens vildeste kreation fra Iris van Herpen. Som slags 3-D orkidé der nærmest stjal al opmærksomheden fra den engelske model, som bar den.

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Paz Vega

Med en lårkort kjole og læderstøvler til lårene, så er stemning ligesom sat. Håret i en knold og røde løber understregede yderligere de boss-vibes, som den spanske skuespiller udsendte. Men polkaprikkerne og den gennemsigtige tyl trak samtidig det samlede udtryk i en blødere retning.

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Rosalía

Der var også polkaprikker (hvis latino-konnotation Saks Potts tidligere har slået fast), da Rosalía ankom. Og med svaj i benene og en lille top blandede hun sin latinobaggrund med den allestedsnærværende oversize blazer og skabte et moderne look, der føltes meget som hende.

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Mabel

Det var var lige på grænsen til noget lidt kitschet goth med den lange nederdel, blonderne og de lange, sorte krøller, men Neneh Cherrys datter kan efterhånden slippe af sted med det meste. Og der var noget umiskendeligt power over hendes look.

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Dua Lipa

Der var også noget goth og dominatrix over Dua Lipas outfit. Ikke bare på grund af den sorte farve, men med strømpebånd, lange ærmer og selvfølgelig den korsetlignende lædertop. Og som om det ikke var bad nok, så indtog hun senere scenen i et sexet Mugler-look til en velkoreograferet optræden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Dua Lipa (@dualipa) den

(Foto: Kate Green/Getty Images)

Rosalba Andolfi

Den italienske TikTok-kendis kunne måske ikke helt følge med Dua Lipa, men det er altid fedt, når nogen skubber lidt til konventionerne. Og en oversize sweatshirt i neonfarver var absolut et frisk pust på den røde løber, selv til et musikarrangement.

Læs også: Rød løber fra MTV VMA: Country-outfits, blazere og Lizzo og Rosalías vinder-looks

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af