Om præcis en måned udkommer ‘Elden Ring’, der har potentialet til at blive en af årets helt store oplevelser – ikke mindst fordi George R.R. Martin har hjulpet til med spillet.
Og har du glædet til at synke adskillige timer i det brutale eventyrspil, er der godt nyt: Det tager cirka 30 timer at gennemføre.
Det estimat er endda konservativt sat, for det tager ikke højde for, hvis du vælger at tage dig god tid og udforske alle afkroge af den dystre verden, som spillet disker op med.
De 30 timer svarer cirka til tre sæsoner af ‘Game of Thrones’, men der er en god chance for, at du kommer til at bruge meget mere tid på spillet.
Ifølge en video fra Taipei Game Show 2022 (som du kan se ovenfor), vil det nemlig ikke være muligt at opleve 100 procent af spillet i første omgang, så du bliver nødt til at starte forfra, hvis du skal have det hele med.
Dette skyldes tilsyneladende, at spillets historie deler sig mod slutningen, så du kommer altså til at træffe nogle valg, du ikke kan gøre om.
‘Elden Ring’ udvikles af det anerkendte spilfirma FromSoftware, der har fået hjælp fra George R.R. Martin til skabe spillets mytologiske univers, som er både er dystert og brutalt – noget, der trods alt ikke ligger langt fra ‘A Game of Thrones’-skaberen.
Spillet udkommer til PC, Xbox og PlayStation den 25. februar.