Dramaet omkring Shakira og Gerard Piqué fortsætter online, hvor det er blevet et af årets største mest underholdende beefs.
Men bedst som man troede, at stridighederne måske var ved at køle lidt af, dukker Shakira op på TikTok, hvor hun synger med på SZA’s ‘Kill Bill’.
Det er der jo så mange, der gør, men netop her er det især den del af teksten, som sangeren har valgt at inkludere i klippet, der nu vækker opmærksomhed:
»I might kill my ex, not the best idea / His new girlfriend’s next, how’d I get here? / I might kill my ex, I still love him though / Rather be in jail than alone«, lyder det i videoen, imens Shakira af uransagelige årsager vasker et tæppe med en moppe.
Kontroversen mellem det tidligere ægtepar startede i januar, efter den tidligere fodboldstjerne angiveligt havde været sin hustru utro med en yngre kvinde, som nu er hans kæreste.
Det greb for alvor om sig med et diss-track, der gik viralt på YouTube, hvilket Piqué hurtigt svarede tilbage på – og siden da er skandalen eskaleret med adskillige stikpiller fra de to parter, som fører lidt af en krig på sociale medier.
Derfor er fans også overbevist om, at Shakiras valg af sang ikke er et tilfælde, men derimod helt bevidst for at skyde med skarpt efter både eksmanden og hans nye partner – især fordi videoen blev lagt online på valentinsdag.