Dansk Design Talent – Magasin Prisen: Lær de nominerede at kende

De nominerede til årets Dansk Design Talent – Magasin Prisen er lige blevet offentliggjort. Nedenfor kan du lære de fire designere bedre at kende.
Fra Saks Potts ‘Collection 6’-show under modeugen.
Fra Saks Potts ‘Collection 6’-show under modeugen.

Saks Potts

Mærket blevet stiftet i 2013 af Cathrine Saks og Barbara Potts og blev hurtigt kendt for deres arbejde med pels og stærke farver. Duoen har fra start ikke arbejdet efter de sædvanlige halvårlige kollektionssæsoner med i stedet fokuseret på at skabe især overtøj, der kan gå igen sæson efter sæson.

Saks Potts har vist show to gange i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Sidste år debuterede de i august, mens de vendte tilbage i år med deres ‘Collection 6’.

Barbara Potts har læst på Central Saint Martins i London, mens Cathrine Saks arbejdede med salg i modebranchen, før de startede deres fælles rejse. Se alle duoens kollektioner på deres website.

Saks Potts skal skabe deres minikollektion til musikeren Pernille Rosendahl i samarbejde med deres mentor, Nikolaj Reffstrup fra Ganni.

Muf10

Reza Etamadi er den autodidakte designer bag brandet, som han startede i 2014. Han skabte først opmærksomhed sidste år, da rapperen Sivas agerede model i Muf10’s første kampagnevideo. Siden er streetwear-mærket især blevet kendt for sin Vetements-lignende oversize-æstetik, der er blevet først an af nogle store bomberjakker, som blandt andre Medina er blevet spottet i flere gange.

Reza har endnu ikke lavet en egentlig kollektion, men har specieldesignet tøj for flere i den danske modebranche. Seneste to lange t-shirt-agtige kjoler, der blev spottet under modeugen i København. Hans seneste logo-trøjer, der leger med henholdsvis Carlsbergs og transportfirmaet Frejas logoer er til salg på Muf10’s website.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af @muf10 den

Muf10 skal skabe sin minikollektion til rapperne Højre Øye, Kesi, Emil Stabil og Lord Siva i samarbejde med sin mentor, Jannik Wikkelsø Davidsen fra Han Kjøbenhavn.

Fra Ellen Pedersens SS17-show
Fra Ellen Pedersens SS17-show

Ellen Pedersen

Ved den netop overståede modeuge viste Ellen Pedersen sin tredje kollektion, da hun for første gang sendte sine modeller ned ad en catwalk efter to år med stillestående præsentationer. Showet var også hendes første on-schedule og endnu et skridt fremad for det unge brand.

Hendes bud på næste års sommertøj fortsatte hendes engelskinspirerede take på herremode til unge mænd, der ikke er bange for at sætte nye trends.

Ellen Pedersen har en mastergrad i menswear design fra Royal College of Art i London, har været i praktik hos blandt andre Uniqlo i Tokyo og danske Astrid Andersen og har nu base i København. Hun har tidligere vundet Brioni Tailoring Award og Bladen Develeopment Award. Se hendes kollektioner på hendes website.

Ellen Pedersen skal skabe sin minikollektion til Citybois i samarbejde med sin mentor, Gitte Wetter fra Samsøe & Samsøe

Fra Cecilie Bahnsens Pre-Spring ’17-kollektion
Fra Cecilie Bahnsens Pre-Spring ’17-kollektion

Cecilie Bahnsen

Cecilie Bahnsen har det seneste år lavet kollektioner under sit eget navn, som indtil videre primært bliver solgt hos Dover Street Market i London, hvor hun også har boet og studeret, da hun tog en mastergrad i womenswear design på Royal College of Art.

Tidligere har hun også arbejdet hos John Galliano i Paris og hos Stine Goya. Hun har desuden arbejdet freelance hos Christian Dior i Paris og Det Kongelige Teater i København.

Cecilie Bahnsens design er inspireret af traditionelle teknikker som kviltning, patchwork og broderi, som hun bruger på nye måder til at skabe sit eget moderne look. Se hendes første to kollektioner på hendes website.

Cecilie Bahnsen skal skabe sin minikollektion til sangerinden Reem i samarbejde med sin mentor, Ulrik Gade Due.

Læs også: Hold øje med: Tre danske brands, der er ligeglade med skandinavisk minimalisme

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af