Muf10 fortsætter sit rapperparløb – iklæder 6ix9ine skudsikker vest

Hiphop lader til at være en del af Muf10’s historie. I hvert fald har brandet fra start haft et nært forhold til flere rappere. Herhjemme har det primært været Sivas, men Muf10 støtter også ofte op om flere rappere som MellemFingaMuzik og Fouli, når de udgiver nyt. Det nye rapper ZK åbnede også Muf10’s seneste show under modeugen i København.

Derfor har det også altid virket oplagt, at brandet forsøgte at få gæstende rappere til at bære deres design. Det skete igen i går, da 6ix9ine indtog Store Vega med en uges forsinkelse (læs vores anmeldelse). Muf10 har nemlig delt både ovenstående billede og en video på Instagram, hvor den farverige rapper er iklædt en specialdesignet skudsikker vest.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

@6ix9ine in custommade MUF10 bulletproof vest

Et opslag delt af DANMARK (@muf10) den

Både med den gennemgående røde farve og bandanaerne på skulderstropperne refererer til den affiliation med den amerikanske bande Bloods, som 6ix9ine ofte har hentydet mere eller mindre direkte. Ifølge vores anmelder havde rapperen dog ikke vesten på, da han gik på scenen, og han har indtil videre heller ikke selv delt billeder med vesten på, men han stillede altså gerne op til Muf10’s lille fotoshoot.

Den skudsikre vest er samtidig endnu et eksempel på modens fascination af det militaristiske, hvor vi ser flere og flere spinoffs på skudsikre veste, pistolhylstre og andet combat gear.

Tidligere har Muf10 fået udenlandske rappere som Kendrick Lamar, Roy Woods og Giggs i deres design.

Læs også: Rebellen Muf10 skal bevise sit værd i udlandet: »Vi har stadig gaden«

Læs også: Hiphop har aldrig været mere punk end til 6ix9ines kaotiske koncert i Store Vega

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af