Ugens bedste sneaker-nyheder – sidste års favorit, David Bowie-hyldest og hybridmodeller

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Fear of God klar med nyt Nike-samarbejde

Den 27. april skulle Jerry Lorenzo være klar med en ny Nike-kollektion, som selvfølgelig også inkluderer designerens bud på flere sneakers, der benytter den sål, vi kender fra Fear of God 1-modellen.


I de nye billeder er det især Lorenzos takeNike Air Raids, der stikker ud med de krydsende stropper på overdelen, men der også er billeder af en lyserød colorway af Fear of God Moccasin.

Yeezy går kulsort

De kære rygtemagere hos Yeezy Mafia har i denne uge teaset en eftersigende kommende colorway af Yeezy Boost 700 V2, der skulle få navnet ‘Vanta’, og Hypebeast spekulerer, at det kunne være en reference til Surrey NanoSystems Vantablack-materiale, der skulle være verdens mørkeste sorte materiale, som næsten absorberer alt lys. Måske er materialet brugt på skoens logostriber. Det vides endnu ikke, ligesom en releasedato ikke er offentliggjort. »Coming soon«, skriver Yeezy Mafia bare.

Vans laver hyldest til David Bowie

Der skal sælges nogle sko, så der skal findes på nogle collabs og colorways. Hos Vans har det betydet, at de har lavet en ny serie med David Bowie som omdrejningspunkt. Her er deres modeller Old Skool, Slip-On 47 V, Sk8-Hi Platform 2.0, Classic Slip-On, Era og Sk8-Hi blevet udsmykket med inspiration fra Bowie og hans album ‘David Bowie’, ‘Hunky Dory’, ‘Aladdin Sane’, ‘Diamond Dogs’ og ‘Blackstar’.


Vi er dog mest til Old Skool-silhuetten, der har hentet sit look fra Bowies velkendte alterego Ziggy Stardust. Hele kollektionen er ude, men tilsyneladende kun i udvalgte fysiske butikker. I hvert fald er de kun på display i webshoppen indtil videre.

Kiko Kostadinov udfordrer med Asics

Sammen har de stået bag nogle af de seneste års bedste samarbejder, og nu udvider de med en tøjdel, når deres næste collab lander globalt den 19. april. På sneaker-siden er de denne gang klar med en noget anderledes model, nemlig Asics GEL-Sokat Infinity, der har taget inspiration fra en tidligere Asics-silhuet lavet specielt til tovtrækning (!).


Det forklarer blandt andet den højere ankelstøtte på skoens inderside. Ellers er der GELTM i hele mellemsålen, ligesom Kostadinov fortsætter sin hang til skarpe farver. Det vides endnu ikke, hvilke danske forhandlere der kommer til at sælge samarbejdet.

MISBHV’s Reebok-samarbejde lander

Det polske brand er et af de stærkeste til at komme ud i slipstrømmen på Demna Gvasalias 90’er-østblokæstetik, og i forbindelse med deres SS19-show sidste år afslørede MISBHV et kommende Reebok-sneaker-samarbejde, som nu endelig kommer i handlen. Deres bud på Daytona DMX-modellen kendetegnes ved den gennemsigtige sok, der lynes uden på snørebåndene og resten af overdelen, som vi også tidligere har set hos blandt andet Nike.


Skoen kommer i handlen den 15. april. Ingen danske forhandlere er pt. offentliggjort, men Boutique Roma får den på hylderne til omkring 2.000 kroner.

Ambush pakker Nike ind

Ja, som nævnt ovenfor, så har Nike også pakket flere af deres modeller ind i en slags galoche. Her er det Ambush-indehaveren Yoon Ahn, der dyrker looket med hendes bud på en Air Max 180 Hi. Vi så det allerede tidligere i år, da en sort colorway landede, og nu er tiden så kommet til denne hvide version, som skulle blive sat til salg den 26. april. Vi kender endnu ikke nogen danske forhandlere, men den skulle lande online hos Nike.

Sidste års favorit vender tilbage

Det er en af sidste års helt store modeller, der nu vender tilbage i to ny colorways. Ja, der er ikke så meget andet nyt under solen, men det behøver der heller ikke at være for vores skyld. De skriger ikke lige så meget som nogle af de første versioner, men er stadig opsigtsvækkende i farvesammensætningen, ligesom React-sålens futuristiske look stadig giver en ekstra kant.


De to nye colorways skulle komme i handlen den 2. maj, sikkert også herhjemme hos forhandlere som Wood Wood og Naked, der har haft de tidligere versioner på hylderne.

Raf Simons laver optiske illusion

Den belgiske designer og Adidas har brugt kunstretningen trompe-l’œil på genial vis i deres seneste samarbejde om en række Stan Smith-sneakers og Adilette-sandaler.


Den klassiske tennissko er altså blevet malet, så den ved første øjekast ligner modeller som Micropacer, L.A. Trainer og Torsion Conquest Super.


Ved nærmere eftersyn er der altså tale om Stan Smith, ligesom det velkendte perforerede R afslører samarbejdspartneren. Stan Smith-versionerne skulle blive sat til salg den 12. april, mens Adilette-sandalerne lander måneden efter den 17. maj.

Nye hybrid-sneakers

Vi ser det ofte, en ny sål introduceres, og så spreder den sig igennem et brands bagkatalog og skaber nye sko og historiefortællinger – og salg. I denne uge er der annonceret to af den slags hybridmodeller. Nike er snart klar med Presto React, der som navnet afslører blander en versionering af Air Presto-overdelen med React-sålen. Der er godt nok ændret en del på Presto-looket med et nyt design til plastisk snøreholderne samt tåen, hvor plastik mudguard’en er fjernet. Modellen skulle komme i salg i løbet af sommeren.


Hos Puma har de også blandet blod internt med denne Thunder Disc, der har givet Thunder Spectra-modellen brandets velkendte Disc-snøresystem – og i øvrigt lavet to enkle sort/hvide colorways. Overkill i Berlin har begge samt et Les Benjamins-samarbejde, som bliver sat til salg i nat. De koster 1.050 kroner.

Læs også: Beyoncé indgår samarbejde med Adidas – både selv og med Ivy Park

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af