Strøm indtager Forbrændingen – Kenton Slash Demon, Taragana Pyjarama gæster

Strøm er til august igen klar med en uge helliget den elektroniske musik, og nu er årets første arrangement bleve annonceret. Her er dog tale om et pre-begivenhed, for den 19.-21. marts forvandles Forbrændingen i Albertslund til et kulturhus for elektronisk musik. Det hele afsluttes med en fest, hvor Kenton Slash Demon, Taragana Pyjarama og Kaper Marott spiller.

Kenton Slash Demon kræver ingen videre præsentation. Jonas Kenton og Silas Moldenhawers produktioner holder altid høj international kvalitet, og i 2013 spillede de et Boiler Room-set i anledning af Strøm Festival. Bag det opfindsomme navn Taragana Pyjarama står produceren Nick Eriksen, der senest gav lyd fra sig med minialbummet ‘Nothing Hype’ i 2013. Flere navne til festen vil blive afsløret løbende.

Udover den afsluttende fest bliver der i weekenden afholdt workshops for folkeskoleelever, hvor man blandt andet kan prøve at lave musik på gamle spilkonsoller.

Læs også: Kwamie Liv, Jon Hopkins og Kenton Slash Demon til Sónar Copenhagen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af