Taragana Pyjarama

Taragana Pyjarama er et sært navn, men du kan lige så godt lære at sige det. Med sit nye minialbum viser den danske producer nemlig, at han er blandt landets mest interessante elektroniske musikere.

Ledetråden i musikken er akkorderne. De falder dybt og ekspressivt i hvert eneste track, hvor de sender en højtravende stemning ned gennem de ellers uprætentiøse og relativt simple rytmer. Lyden er bred og rungende med en snert af 80’er-futurisme, resultatet både ydmygt og storladent. Flere af numrene er tæt på at blive ægte dansegulvs-anthems, men stopper op og erstatter det store emancipatoriske klimaks med en intim og knugende følelse, der på visse numre giver ægte fred og på andre faretruende og mistænkelig ro.

På åbningsnummeret ‘With Me’ får man for eksempel en klar forventning om, at de monumentale rave-harmonier før eller siden vil blive mødt af et befriende beat. Men i stedet suges akkorderne ned i et dæmpet, undervands-agtigt rum, indtil lyden helt forsvinder, og der kun står en ensom, rungende hi-hat tilbage. Det er både et ulideligt frustrerende og vidunderligt greb.

Læs anmeldelse: Taragana Pyjarama ‘Tipped Bowls’

Selv det fremragende popnummer ‘Beam’ med sangerinden Kicki Halmos svæver trods en stjerneklar melodi i alvorsfuld uvished: Hvad der burde være det forløsende omkvæd, viser sig at være en lang og uafklarende outro.

Begge eksempler viser en risikovillighed, der bringer Taragana skridtet videre fra hans tidligere udspil, der gav en charmerende, men lovlig varm skildring af den nære og hjemlige melankoli. Denne gang er der mere på spil og dermed mere at komme efter.