Lana Del Rey arbejder med Mark Ronson på kommende album

Lana Del Rey arbejder med Mark Ronson på kommende album

Lana Del Rey skulle eftersigende allerede have skrevet ni sange til sit kommende album ‘Honeymoon’, men nu har Mark Ronson afsløret, at han er på vej i studiet med sangerinden, der altså arbejder hårdt på efterfølgeren til sidste års flotte ‘Ultraviolence’.

»Hun har nogle sange, og jeg har ideer til nogle demoer. Hvis de er gode kan hun måske lide dem, og så tager vi den derfra«, har Ronson udtalt til Interview Magazine. Briten, der selv udgav albummet ‘Uptown Special’ tidligere på året, har før haft stor succes som producer for sangerinder som Adele, Lily Allen og Amy Winehouse

Lana Del Rey har ikke udsendt nogle sange fra ‘Honeymoon’, men albummet forventes at udkomme senere i år og skulle indeholde et cover af Nina Simones ‘Don’t Let Me Be Misunderstood’.

Læs anmeldelse: Lana Del Rey ‘Ultraviolence’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af