Madonna snaver Drake i gulvet til Coachella – Drake bryder sammen

Madonna snaver Drake i gulvet til Coachella – Drake bryder sammen

Den første weekend af Coachella-festivalen i Californien er overstået, og udover koncerter med AC/DC, The Weeknd, Jack White og mange flere bød dagene selvfølgelig også på sin del af mindeværdige øjeblikke til musikkens internethistoriebøger.

Dagens store historie er således nedenstående video af Drake, der under sin søndagskoncert og optræden med nummeret ‘Madonna’ fra ‘If You’re Reading This It’s Too Late’ får scenebesøg af den rigtige Madonna. Hun var dog i skandalehumør, og som en videreførelse af Drizzys lap dance-besøg i Nicki Minajs ‘Anaconda’-video snavede hun rapperen i gulvet til publikums begejstring.

Men var det planlagt? Som havde han været en kæreste utro under en vild bytur bryder Drake næsten sammen efter kysset – men han er nogenlunde hurtigt fattet igen og udbryder: »Holy shit what the fuck just happened«.

Drake er Drake, og internettet elsker alt, hvad han laver, men det virker nu alligevel usandsynligt, at sådan noget her ville ske uden at det var aftalt først. Og så ville det jo heller ikke være første gang, Drake spillede skuespil.

Læs også: Drake og ni andre gæster, vi drømmer om at høre på Kanyes nye album

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af