Hukaos afslører vanvittigt lineup til Distortion-gadefest på Vesterbro

Hukaos afslører vanvittigt lineup til Distortion-gadefest på Vesterbro
Foto: Søren Rønholt/Soundvenue

Distortion nærmer sig med hastige skridt, og Facebook flyder i disse dage over med events og gadefester, der kæmper en brav kamp om opmærksomhed. I går berettede vi om Red Bull Studios’ overdådige gadefest på Nørrebro, og nu har Hukaos-holdet så afsløret programmet til deres gadefest på Distortions Vesterbro-dag, torsdag den 4. juni.

Gadefesten kommer til at finde sted for enden af Sønder Boulevard, helt oppe med Enghave Station, og byder på lidt af det hele fra den unge danske hiphop- og r’n’b-scene.

Hele Hukaos-holdet dukker op sammen med navne som Heimdals Sidste Vogter/Kidd, Anya, Eloq og Emil Stabil, mens der også gives plads til mere uprøvede kunstnere som Saint Cava, Larger Than Life og Liss, som vi senest havde optur over under Spot Festival.

Læs mere om festen på Facebook HER.

Læs også: Distortion: Red Bull holder kæmpe gadefest med Lord Siva, Benal og Medina

Hukaos X Distortion – hele programmet:
Karl William

Heimdals Sidste Vogter
(Kidd)
Thøger Dixgaard
Louis Rustum
Tais
Anya
Young Bong
Emil Stabil
Liss
Eloq
Headshop
Larger Than Life
Saint Cava

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af