De seneste ugers helt store samtaleemne i hiphop-verdenen var været den åbenmundede beef mellem Meek Mill og Drake, der udsprang af beskyldninger om en ghostwriter og har medført en lille skare af diss-tracks fra både Meek og Drizzy.
Flere har løbende kommenteret på bøffen, og nu er det så ASAP Rockys tur til at give sit besyv med, da MTV interviewede Harlem-rapperen backstage til Lollapalooza-festivalen i Chicago.
»Meek skal nok klare sig. Han har sin egen fanbase, og jeg tror, at når alt kommer til alt, var der nødt til at være en taber, og det var Meek. Sådan er det«, siger Rocky, der også takker begge rappere for ugens underholdning: »At overvære det her var ligesom at se Super Bowl. Jeg vil gerne sige tak til Drake og Meek Mill, for det har været god sportsmanship«.
Rocky supplerer dog med, at det personligt for ham betyder noget, om rappere skriver deres egne tekster, men slutter alligevel interviewet af med følgende citat: »Uanset om Drake skriver sit eget shit eller ej, så er jeg stadig fan«.
Læs også: Kommentar: Hiphoppens sidste tabu står for fald – hvorfor Meek Mills anklage mod Drake er fjollet