Hør Drakes remix af The Weeknds ‘Tell Your Friends’

Hør Drakes remix af The Weeknds ‘Tell Your Friends’

Der er bestemt noget Drake over det Kanye-co-producerede beat til The Weeknds ‘Tell Your Friends’, så det er ikke så mærkeligt, at Drizzy er hoppet på et remix af lige det nummer fra landsmandens nye album ‘Beauty Behind the Madness’.

Sangen havde premiere i weekendens udsendelse af OVO Sound Radio hos Apples Beats 1 og lyder mest som Drake, der i tre minutter freestyler i kærlighedens tegn med linjer som »look, you remind me of Jane Birkin / your body insane in person / wanna do special things for you / you deserve it«.

Tracket starter med »live from the Waldorf in Berlin«, som Drake besøgte under sin 2014-turné, og internettet spekulerer derfor selvfølgelig over, hvem nummeret er skrevet til på det givne tidspunkt. Rihanna? Serena Williams?

»The ball is in your court«, rapper han.

Læs også: VMA: The Weeknd spiller ‘Can’t Feel My Face’ omgivet af ild – Kanye og Swift danser med

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af