Her er næste års nye musikstjerner ifølge BBC’s Sound of 2016

Igen i år er BBC på banen med deres bud på, hvem der kommer til at dominere det kommende musikår. Et panel af dj’s, kritikere og journalister har sammensat årets bruttoliste af 15 talenter, som i januar bliver skåret ned til fem med den endelige vinder kåret 8. januar.

Dette års udgave blev i januar vundet af Years & Years, og tidligere har navne som Sam Smith, Haim og Adele også hjemtaget æren.

BBC Sound of 2016 byder på spændende navne indenfor hovedsageligt hiphop, r’n’b og pop, og umiddelbart er bandet Blossoms de eneste, der holder guitarfanen højt.

I løbet af året har vi selv trippet en del over nogle af navnene på listen, blandt andre Alessia Cara, Nao, Billie Marten og Dua Lipa. Det skal desuden siges, at Mabel er Neneh Cherrys datter.

BBC Sound of 2016
Alessia Cara
Billie Marten
Blossoms
Dua Lipa
Frances
Izzy Bizu
Jack Garratt
J Hus
Loyle Carner
Mabel
Mura Masa
NAO
Rat Boy
Section Boyz
WSTRN

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af