Spot afslører stærk musikpakke – Kill J, Baby in Vain og Kristian Leth med nyt soloalbum

Spot afslører stærk musikpakke – Kill J, Baby in Vain og Kristian Leth med nyt soloalbum

Med kun omtrent en måned tilbage til start er programmet til årets Spot Festival efterhånden ved at være på fastlagt. I dag har vi så fået serveret en slagkraftig håndfuld nye navne, og af dagens væsentligste tilføjelser kan nævnes albumaktuelle kendinge i form af Pernille Rosendahl, Kristian Leth og Søren Juhl fra Indians såvel som Kill J, Baby in Vain, Irah og Under Byen-sangskriver Katrine Stochholm.

Eks-Swan Lee/The Storm-sangerinde Pernille Rosendahl debuterer i år med sit første album under eget navn, mens Kristian Leth er på vej med sit andet soloudspil, der efterfølger ‘Hjemad’ fra 2012. Søren Juhl tog kegler under Indians-aliaset med ‘Somewhere Else’ fra 2013, og der er  nyt materiale i vente til hans Spot-koncert.

Kill J imponerer i øjeblikket med sin overlegne ep-debut ‘Quasi’ fra sidste måned, hvorimod vi stadig venter i spænding på debut-ep’en ‘For the Kids’ fa Baby In Vain, mens den lovende danske trio Irah netop har haft premiere på debutsinglen  ‘Into Dimensions’.

Endeligt får musikerkollektivet i Thy Music Collective deres egen scene, hvor de præsenterer navne fra hjemstavnen.

For blot at nævne nogle få, har Spot allerede annonceret navne som Sivas, Liss, Communions, Chinah, Kentaur, Wangel, Gents og Saint Cava. Se det foreløbige program HER

Her kan du se den fulde liste over dagens offentliggjorte navne:
Pernille Rosendahl
Kristian Leth
Søren Juhl (Indians)
Kill J
Baby In Vain
Katrine Stocholm
Go Go Berlin
IRAH
ViEW (FI)
Pale Honey (SE)
Konni Kass (FO)
hasan shah
Mattis
Ida Gard

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af