Steve fra ‘Stranger Things’ spiller i psychrock-bandet Post Animal – og det er ikke helt skidt!

‘Stranger Things’ er serien, der bare bliver ved med at give. Det fabelagtige synth-soundtrack har netop fået officiel udgivelsesdato på fredag, og i takt med Netflix-seriens succes er der også kommet fokus på skuespillerne – de fleste unge og relativt uprøvede kræfter.

For eksempel er det kommet frem, at Joe Keery (der spiller rollen som Steve Harrington) også har et sidegesjæft som musiker i psychrockbandet Post Animal.

Gruppen udgav deres debutalbum på Bandcamp sidste år og har i løbet af 2016 lagt en række singler op selvsamme sted. Noget af musikken er endda indspillet, mens Keery optog ‘Stranger Things’, har han udtalt i et interview med The Wall Street Journal.

Keery spiller trommer i gruppens ganske habile psychrock, der dog henter (ret så klare) inspirationer fra Tame Impala.

Hør gruppens nyeste single forneden og resten af musikken på Bandcamp HER. De har også en Facebook og skulle ofte spille i hjembyen Chicago, hvis man skulle befinde sig på de egne.

Læs også: ‘Stranger Things’ fantastiske soundtrack bliver endelig udgivet

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
PostAnimal_KristinaPedersen
Post Animal, Keery helt til højre. Foto: Kristina Pedersen
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af