Top Tracks: Her er ugens otte bedste nye sange

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Lance Skiiiwalker ‘Lover’s Lane’

Lance Skiiiwalker er navnet på TDE-slængets nyeste spiller. Genren er neo-soul/r’n’b, og selv om Skiiiwalker lyder som en dybere og amerikansk pendant til engelske Sampha, har han ikke meget held med damerne i underdog-musikvideoen til ’Lover’s Lane’. Sangen er fra hans debutalbum ’Introverted Intuition’, der udkom denne uge.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Saba feat. Noname ‘Church / Liquor Store’

Den eftertænksomme Chicago-rapper Saba har på det seneste gjort sig positivt bemærket med forrygende features på blandt andre byfællerne Chance the Rapper og Nonames musik. Hans nyeste ’Church / Liquor Store’ indkapsler på både rammende og kontrapunktisk facon den mordplagede hjembys mange problemstillinger og gæstes netop af den vanlige kollega Noname. Tracket stammer fra Sabas debutprojekt ’Bucket List’, der lander den 27. oktober.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Noah Carter ‘B.O’

Noah Carter har på rekordtid skabt sig et navn på den danske urbanscene med den luftige debutsingle ’Do You’ og nu også med den nye ’B.O’. Til forskel fra første udspils OVO-klingende romance, er ’B.O’ – en yderligere forkortelse af hans musikkollektivs B.O.C.-akronym – en ambolttung banger produceret af Jens Ole McCoy. Carter optrådte tidligere på ugen med sit første show nogensinde, og vi mener bestemt, at man gør klogt i at holde øje med ham.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Communions ‘Got to Be Free’

Den danske postpunk-firkløver Communions skrev i sommers kontrakt med det amerikanske pladeselskab Fat Possum og annoncerede oven i hatten tidligere på ugen deres debutalbum ’Blue’, der udgives den 3. februar næste år. Som en ekstra trumf delte de albummets førstesingle ’Got to Be Free’, der kanaliserer en nyfunden Oasis’sk elegance, som man ikke tidligere har hørt fra gruppen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Kami ‘Home Movies’

Artisten Kami er en del af Chicagos SaveMoney-crew, som blandt andre tæller rapperne Vic Mensa og Joey Purp. Efter at have udgivet fællesprojektet ’Season’ under navnet Leather Corduroys med Joey Purp sidste år, er Kami de Chukwu i fuld gang med at arbejde på et soloalbum. Billedsiden for hans nyeste sang ’Home Movies’ indeholder både slængkammeraterne og en dansende diner-tjener.


MoeAnnieMac
Mø og Annie Mac.

6. Mø x Liss ‘Sorry’

har øjensynligt ingen intentioner om at slippe sin sejrsstime af syne hverken uden- eller indenlands. Forleden gæstede hun og live-bandet den engelske radiovært Annie Macs BBC Radio 1-show med et halvmelankolsk cover af Liss’ ’Sorry’. Hør live-coveret ca. 100 minutter inde i programmet HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Off Bloom ‘Love to Hate It’

Off Bloom er en splinterny dansk trio, som dog har fået en væsentlig bedre start på karrieren end de fleste andre nye bands. Trioen spillede nemlig til fredagens P3 Guld som en overraskelse, men havde tidligere på dagen også udgivet debut-ep’en ‘Love To Hate It’, hvis titelnummer er et stærkt stykke med kantet synthpop, der bølger mellem euforisk og eftertænksomt.


8. Suspekt ‘Står stadig’

Suspekt åbnede P3 Guld-showet med en helt ny single, og ‘Står stadig’ er umiddelbart noget helt andet end det dystre ‘V’-album fra 2014. Bai-D vrider stemmen som Anderson .Paak i omkvædet, og så skinner lydsiden meget mere af solrige Californien end efterårsmørke Albertslund.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Apple Music HER og via Spotify HER.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af