Benal annoncerer efterårskoncerter i Aarhus og København

Benal annoncerer efterårskoncerter i Aarhus og København
Benal: Benjamin og Albert.

Hiphopduoen Benal har annonceret to nye koncerter – eller som rapper Benjamin kalder det: »Overgangsritualer til en ny dimension«. De to koncerter bliver afholdt på Train i Aarhus den 29. september og i Store Vega, København den 30. september.

Henover sommeren vil duoen smide flere nye tracks på gaden, og disse bliver selvfølgelig blæst ud til publikum, når Benjamin og Albert indtager Aarhus og København. Det bliver stensikkert en aften, hvor Benal kommer til at styre showet med hård hånd, når de mikser nyt materiale med tracks fra diskografien.

Duoens debutalbum ‘Nu’ udkom sidste år, og deres seneste single ‘Babelfisk’ strøg direkte ind på vores liste over ugens bedste tracks.

»Hvis du er så heldig at få dine små fingre i en billet bliver du glad, for da ved du, at du for en gangs skyld har gjort noget godt. Noget der sætter sig i dit inderste græderum og be’r dig tage tøjet af, langsomt og introvert«, udtaler Benjamin i en pressemeddelelse og fortsætter: »På Train og Vega kommer vi til at elske dig på en ny måde. På den måde du har savnet. Vi har savnet dig. Kom og mærk«.

Billetter er til salg nu.

Benal
29. september
Train, Aarhus
Billetpris: 200 kr.

30. september
Store Vega, København
Billetpris: 205 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af