Voksen-hiphop: Benals debutalbum ‘Nu’ er deres mest stilsikre produkt til dato
Benals trio af ep’er har været et forfriskende originalt bidrag til dansk hiphop med en lyd og en attitude, der har vist genren gennem en helt anden optik, end vi er vant til. Gruppen har over de tre udgivelser finslebet deres elektroniske voksen-hiphop, så der er kommet en tykkere streg under hiphop – den tendens fortsætter på debutalbummet.
På ’Nu’ er Alberts minimalistiske produktioner en platform for Benjamins snørklede udlægning af det danske sprog snarere end et udfordrende musikalsk modspil. Det kvæler noget af uforudsigeligheden, men udmunder samtidig i duoens mest stilsikre produkt til dato. Lyden foldes ind snarere end ud i fuldlængdeformatet.
Det giver plads til Benjamin. Ordene vælter ud af højttalerne i en ustoppelig strøm fra den funky ’Intro’ til det afdæmpede højdepunkt ’Outrovert’. Sproget spræller, slår knuder og vender vrangen ud på sig selv i hans søgen efter spidsfindige måder at udtrykke sit lommefilosofiske verdensbillede på.
Strukturen og forholdet til rim er afslappet, og fikspunktet er i stedet den løbende dialog mellem Benjamin og en omverden, der bare hedder ’du’: »Spændende folk keder sig ik’, spændende / du spurgt’ om jeg ik’ bare ku’ vente / du spurgt’ og så skifted’ du emne / du, du, du glem det«, lyder det på ‘Du har aldrig savnet nogen’.
Det er et velfungerende, men også overanvendt greb, der får tiltrængt comic relief, da Orgi-E i skikkelse af alteregoet Klamfyr spytter »jeg er the shit / du er en hundelort« på ’Tatovering’.
Alberts beats smækker upåklageligt, men hans tæft for det mere atmosfæriske og stemningsfulde, der udgør et effektivt og dynamisk modstykke til ordstrømmen, får kun lov til at trænge igennem i glimt, blandt andet på nøgleskæringen ’Sprog’.
Hiphop-spændetrøjen strammer en anelse for meget, ligesom den også gør om Benjamins levering, der er blevet bemærkelsesværdigt mere bøvet siden debut-ep’en ’Baby’ fra 2013. Det siger dog kun noget om, hvor stort Benals potentiale er. ’Nu’ er et fornemt debutalbum.
Kort sagt:
Benals fuldlængdedebut folder ind snarere end ud. Alberts elektroniske beats holder stensikkert fast i Benjamins kaotiske funderen over voksenlivet. Det er en gennemført og original lyd, men man savner lidt at høre dem på dybere vand.