Benal

Det har været en lang vej til Benal. Benjamin, trioens frontrapper, forsøgte sig længe med den traditionelle, østkyst-inspirerede lyd, der i mange år dominerede den danske hiphop-scene, mens producer Albert både har været forbi den tyske minimaltechno og den engelske elektroniske scene. Nu har de to hiphop-trætte musikere, sammen med altmuligmand Lukas, skabt en ep med nyskabende og ambitiøs elektronisk hiphop.

Alberts elektroniske produktioner på ‘Elefant’ og ‘Psycho Cowboy’ er minimale og hurtige, med meget plads til vokal. Det er lykkedes gruppen at skabe en umiddelbart genkendelig lyd, der dog varieres, som på den Balstyrko-gyngende ‘Technotårer’, og på ‘029’, hvis tunge trommer og mørkt forvrængede omkvæd nikker til Ukendt Kunstners melankolske nattelivsfortællinger.

Læs også: Top Track: Benal ‘Elefant’

Benjamins hårde, klassiske battlerap-flow kunne forlede en til at tro, at det innovative ved Benal primært var produktionerne. Men faktisk er Benjamins frit associerende tekster noget af det, der gør ep’en til en usædvanlig langtidsholdbar udgivelse. Rapperens tankestrøm er meget anderledes end hiphoppens konventionelle, lineære fortællinger, og tematisk har teksterne intet fikspunkt, men én dikotomi synes at være mellem melankoli og livsmod: »Du kan græde, men du kan os’ la’ vær«, som det hedder på ‘Elefant’.

Stedvis virker det som om, at der en diskrepans mellem det følelsesladede tekstindhold og køligheden i produktionerne og Benjamins flow, men oftest flyder den fossende tankestrøm sammen med beatet. Det er originalt og intenst. Man suges ind. Benal skal blive spændende at følge.