KOMMENTAR Ukendt Kunstner var ekstremt flersidige. De kunne lave helt store popsange som ’Neonlys’ og Drake-inspireret natte-r’n’b som det tidlige hit ’København’. Senere i karrieren tilføjede de gade-banger til repertoiret (’Stein Bagger’). En af mine personlige favoritter er den kun et minut og 15 sekunder lange ’Spor 6’ fra 2014-albummet ’Forbandede Ungdom’. Det er i virkeligheden kun skitsen af en sang, men den har stadig flere mindeværdige linjer end mange rappere har i en hel karriere (»Tager streger i baren med Yahya Hassan!«).
For der én ting, der altid har kendetegnet Ukendt Kunstner, uanset hvilket univers de bevægede sig i: Det lyriske overskud.
Pophittet ’Neonlys’ turde på poetisk og kæk vis at referere både Peter Belli og Nik & Jay, mens 2012-hittet ’København’ var en ambitiøs allegori over temaet kvinde-som-København. Det er ikke helt den sofistikerede Hans Philip fra senere udgivelser, vi ser her, men linjer som »hun er en våd tøs, når det øsregner / med papillotter, pornolæber og røde fregner« har unægtelig en storbyromantisk og poetisk kvalitet.
Selv en på overfladen ligefrem banger som ’Stein Bagger’ er også en fortælling om hybris, hvis man dykker ned i teksten. I første vers ender den overambitiøse og kriminelle jeg-fortæller i en iso-celle, mens han i slutningen af sangens fjerde vers dræbes med følgende linjer: »Som Stein blev jeg fanget og blev bagbundet / fordi de ville gemme mig væk fra samfundet / men nu sover jeg med fiskene på havbunden / fordi mit liv var en dans for tæt på afgrunden«.
Nu hvor Ukendt Kunstner-projektet selv sover med fiskene på havbunden, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv: Er den her lyriske og poetiske kvalitet ved at gå tabt i gaderappen?
Så det spørgsmål diskuterer jeg og min medvært Mads Viktor naturligvis i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor vi har den unge rapper Artigeardit som gæst.
For mens hiphoppen herhjemme er flersidig og gadeorienteret som aldrig før, er det svært ikke at føle, at den lyrisk-poetiske tradition, som Ukendt Kunstner inkorporerede i gade-rappen, er ved at gå tabt.
Hvem kan forene det lyriske med det gadeorienterede?
Først og fremmest: Jeg siger ikke, at al hiphop skal være lyrisk. Der er masser af spændende gaderap (eller Soundcloud-rap for den sags skyld), der laver nyskabende musik, selv om de ser totalt væk fra lyrik. Jeg siger heller ikke, at lyrisk hiphop ikke eksisterer – der er en hel scene omkring folk som Pede B og Struglaz-crewet, der har lyrisk kompleksitet som deres raison d’être.
Det, jeg efterlyser, er danske kunstnere, der formår at forene den autenticitet og fascinerende umiddelbarhed, der er i gaderap, med lyrisk kompleksitet.
Hvis man for eksempel ser mod USA, er der en række artister, der formår det: Kendrick Lamar og Schoolboy Q kan både lave rå gademusik, mens de samtidig ikke skyr konceptuelle sange eller kompleks tekstskrivning. Roskilde Festival-aktuelle Vince Staples er også sådan en hiphop-akrobat, der klarer at gå i spagat mellem det umiddelbare og det komplekse.
I Danmark synes lejrene lidt mere opdelt. Hvis man tager Danmarks største hiphopstjerne – Gilli – som eksempel, kan man klart se udviklingen, der har været hertillands. Han startede nemlig netop som lyrisk orienteret rapper med grime-sangene ’Fissehul’ og ’Små børn’ og senere med gaderap-generationshymnen ’Orale’. Men i takt med, at han er blevet mere interesseret i melodi og sangskrivning, er han også gået væk fra de klassiske hiphop-dyder. En sang som ’Rica’ er alt andet end lyrisk kompleks, den har nogle helt andre kvaliteter.
Igen: Det skal ikke forstås som en kritik af Gilli. Lyrisk hiphop er ikke bedre end melodisk hiphop. Gilli har skrevet nogle af sine bedste sange, efter han forlod klassisk rap. Men man kan ikke undgå at føle, at der er en særlig sensibilitet, der er ved at gå tabt i dansk gadehiphop – nemlig den, der forener det lyriske med det attitudefulde.
Den lyriske gade-rap
Den seneste tid har der dog også været rappere, der har antydet, at de gerne vil holde den lyriske tradition i live i gaderap-genren. En af dem er Københavner-rapperen og Standard-gæst Artigeardit, der for halvandet år siden skabte røre med sangen ’Forklar ma’.
Det var en af den slags numre, der ramte helt umiddelbart: Artigeardits unge sprogbrug og umiskendelige karisma strålede gennem sangen, mens et Just Blaze-lignende beat fik lydbilledet til at ligne New York anno 2004. Faktisk kunne det godt minde en smule om Fabolous’ Just Blaze-producerede hit ’Breathe’.
Sangen fulgtes op af ep’en ’Fristelse Fordærver’, der viste Artigeardits flersidighed. Her er både afslappede, lyriske fortællinger som ’Holder ik i retten’ og Sivas-inspirerede gaderap-sange som ’Blir ved’. Kort efter udgav Artigeardit nummeret ‘I Morgen’ med Kesi og Ukendt Kunstner – to artister, han har et klart slægtskab med. For mens den unge rappers fusion af attitude og lyrik klart sætter ham i forlængelse af Hans Philip, har han også en ungdommelig drengethed, der kunne minde om en ung Kesi.
Siden har der dog været en smule stille omkring den unge, tydeligvis begavede rapper. Han har udgivet singlen ’Nummer’ samt et par tracks med Icekiid, Pede B og Omar, men mangler endnu et tage det store skridt fremad.
For nyligt har han dog udgivet singlen ‘værformig’ samt tracket ‘laos’, som blev spillet eksklusivt i den nye episode af Standard. Han er blevet mere moden på de nye numre. Det stærke hook og den skarpe historiefortælling peger i den rigtige retning.
Udover Artigeardit er der også en artist som Babak Vakilis nye projekt Bobby Shams, der synes at ville løfte arven fra Ukendt Kunstner. Shams’ nye single ’Blå’ er en kompleks fortælling om bandemedlemmer kontra samfundets magtudøvende instanser, der nikker klart til ’Stein Bagger’. Dét projekt bliver bestemt også spændende at følge.
Det ville hertil også være helt forkert at afskrive folk som Kesi eller Sivas, der jo (ligesom Gilli) kommer fra en lyrisk baggrund, og som tit lader både lyrisk komplekse og poetiske elementer sive ind i deres musik.
Alligevel er der ingen tvivl om, at lyrisk-poetisk gaderap i dansk øjemed mistede sin store skikkelse, da Ukendt Kunstner stillede træskoene og hængte mikrofonen op på knagen. Men genren er ikke død. Der bobler ting under overfladen. Og i en tid, hvor hiphoppen står stærkt og knopskyder som aldrig før, er det da trods alt en velsignelse, at de klassiske dyder ikke er gået helt i graven sammen med Ukendt Kunstner.
Og lige til slut: Hans Philip lever jo stadig, selv om Ukendt Kunstner ikke gør.
Hør det nye afsnit af Standard med Artigeardit i iTunes HER.