Her er syv helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne gang med bl.a. XXXTentacion, Mount Eerie og Barselona.
Her er syv helt nye album, du skal høre i dag
XXXTentacion.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Barselona ‘Sommerkys’

For et år siden gav Barselona os den imponerende debut-ep ‘Drengepop’, og nu har popduoen udgivet efterfølgeren med den blide titel ‘Sommerkys’. Gruppen kalder selv den nye ep for »en forlængelse af det vi skabte på ‘Drengepop’«, og de er tilsyneladende ret stolte af det; medlemmet Rasmus Theodor har nemlig fået coveret tatoveret på maven. Hvis du vil høre sangene live, behøver du heller ikke vente længe, for snart tager Barselona på en danmarksturné, der starter den 28. marts i Lille Vega.

Læs vores anmeldelse af ep’en HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Mount Eerie ‘Now Only’

Sidste år udgav Mount Eerie det mesterlige album ‘A Crow Looked at Me’, hvortil Phil Elverum havde skrevet en gribendre række sange om månederne efter sin kone, Genevieves, død. På singlerne, han har delt op til efterfølgeren, ‘Now Only’, har han gjort det klart, at hendes død stadig er et meget vigtigt motiv for ham. Albummet sætter sig i direkte forlængelse af forgængeren ved at afslutte med et nummer betitlet ‘Crow, Pt. 2’.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. XXXTentacion ‘?’

Det er med god grund, at XXXTentacion er blevet en kontroversiel figur i musikkens verden. Mange vælger helt at boykotte ham grundet anklagerne om, at han systematisk har været voldelig og manipulerende over for sin gravide kæreste. Alligevel har han fået en stor fanskare, der finder hans sange om depression, selvmordstanker og vredesudbrud enormt relaterbare. Han sagde sidste år, at han var færdig med at lave musik, men siden den udtalelse har han kun været mere produktiv end før, hvilket nu er mundet ud i albummet ‘?’.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Schultz & Forever ‘Grand Guignol’

Syv år efter den første ep udgiver Schultz & Forever endelig det debutalbum, der efterhånden har været udskudt et par gange. Det er dog slet ikke den samme Jonathan Schultz vi får at se, som den generte unge mand, der gemte sig bag sin guitar tilbage i 2011. Den teatralske single ‘Backwards’ kunne med sit rige lydbillede næsten lyde som noget fra Fleetwood Macs storhedstid, og med sangene ‘Alone’ og ‘Satan Is Coming’ har han vist, at hans jangly popunivers er mere varieret end nogensinde før.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Yo La Tengo ‘There’s A Riot Going On’

Over 30 år inde i karrieren har det amerikanske rockband Yo La Tengo stadig ikke skruet ned for frekvensen af udgivelser. Der er aldrig gået mere end fire år mellem to Yo La Tengo-album, men det er nu stadig en del år siden den Badesøen-aktuelle gruppe sidst havde deres storhedstid. Singlerne op til udgivelsen ‘There’s A Riot Going On’ har tydet på, at det kommende album vil fokusere på blid dreampop krydret med elementer af ambient og psykedelisk musik.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Kira Skov ’The Echo of You’

Ligesom førnævnte Mount Eerie-album er omdrejningspunktet for ‘The Echo of You’ tabet af en ægtefælle. Kira Skovs mand og faste musikalske samarbejdspartner, Nicolai Much-Hansen, døde i 2017, og på dette album mindes hun og reflekterer over tabet af ham. På visse af sangene har hun endvidere fået den amerikanske countrysanger Bonnie ‘Prince’ Billy, som Munch-Hansen var stor fan af, til at synge med, blandt andet på duetten ‘Lilac Sky’.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Gundelach ’Baltus’

Efter en ep og adskillige singler er norske Kai Gundelach klar med sit debutalbum, hvor hans vemodige blanding af soul og synthpop kan komme til udtryk i fuld længde. Hans følsomme falset sat overfor melankolske synthesizere har hidtil vist fine takter, men det bliver spændende at høre, om formularen kan holde over et helt album.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af