Gråvejret har fundet vej til Barselonas vuggende popparadis
Med titlen ‘Sommerkys’ skulle man tro, at Barselonas anden ep ville være det tiltrængte skud sommer, vores sløve, danske d-vitamin-forladte vinterkroppe har hungret efter de seneste måneder. Men sådan er det ikke helt – den danske duo lader til at savne sommer lige så meget som resten af os, og ep’en lyder mere af eftertænksom og længselsfuld vinterblues end solstrand og luftige sommerkjoler.
‘Sommerkys’ rummer blandt andet de to singler ‘Et år’ og ‘Hvornår’ feat. Thøger Dixgaard, og udgivelsen ligger i naturlig forlængelse af forgængeren ‘Drengepop’ fra september sidste år. Men hvor sangene på ‘Drengepop’ blev til hen over en euforisk sommer, hører man nu tydeligt, at gråvejr og efterår har haft sit indtog i drengenes popparadis. Spæde flirts er blevet til hjertesorger, og den nedtonede hverdag på ep’ens femte nummer, ‘Fridag’, står i stærk kontrast til de lange sommernætter, der var omdrejningspunktet på ‘Drengepop’.
Stemningerne og de harmoniske greb er knap så Costa del Sol-ferieparadis-agtige som tidligere, og i stedet snuser Barselona til mere melankolske, poppede akkorder og bløde melodiske figurer. Åbningsnummeret ‘Mærker ikke mere’ begyndes med et romantisk, næsten fransk-klingende klaver, og allerede herfra hører man tydeligt, at der er en tand mere vemodige følelser i spil hos de unge poptalenter.
De forvirrede, forelskede tanker fortsætter på den virkelige flotte ‘Tættere på hende’, der er et eksempel på Barselonas simple, men virkelig stærke tekstunivers: »Jeg kommer tæt-tæt-tættere på himlen / når jeg rykker tæt-tæt-tættere på hende«, synger Rud Aslak og fremstår næsten som en Steffen Brandt 2.0. Hvilket absolut skal forstås som det største kompliment.
Teksterne får generelt mere plads på ‘Sommerkys’, og selv om der måske er færre catchy hooklines, er der til gengæld masser af virkelig fin poesi, der understreger, hvorfor Barselona er noget særligt.
Teksterne er hverken banale eller prætentiøse – de er bare, og det er især, når Rud Aslak leverer dem mest nøgternt, at de står stærkest. Eksempelvis på den førnævnte ‘Fridag’ eller det afsluttende nummer, ‘Solen står op igen i morgen’, der med virkelig fine akkorder og guitarfigurer forsikrer os om, at sommeren nok skal komme tilbage igen: »Når alle de andre er ude i sneen og lege, kan du drømme dig en tur / drømme at du går ned ad stranden med mig, og at sommeren, den ligger på lur«, synger Aslak. Barselona hader virkelig vinter.
Blandt de gråtonede popsange er der dog også lysere øjeblikke som den fine førstesingle ‘Et år’, hvor drengene på ydmyg vis reflekterer over deres succesfulde 2017, og den funky sag ‘Hvornår’, hvor bandet har allieret sig med Thøger Dixgaard. Her får vintermørket lov til at lure lidt i baggrunden.
Med to mindre udgivelser inden for knap et halvt år har Barselona bevist, at ep’en virkelig er et format, de mestrer – og det bliver derfor spændende at se, hvordan et helstøbt Barselona-album kommer til at se ud. For en fuldlængde vil nok kræve en lidt større spændingskurve, end man oplever på ‘Sommerkys’ og til dels også den forrige ‘Drengepop’. Formen på de to udgivelser er meget lig hinanden, og efterhånden trænger man til at høre bandet i lidt længerevarende format.
Bevares, sangene på begge ep’er er catchy, velskrevne og veludførte, men det lurende mørke, man fornemmer på ‘Sommerkys’, rummer et endnu større potentiale, som helt sikkert bør udforskes på et album i fremtiden.
Kort sagt:
Hvor sangene på ‘Drengepop’ blev til hen over en euforisk sommer, hører man nu tydeligt, at gråvejr og efterår har haft sit indtog i Barselonas popparadis. Stemningerne og de harmoniske greb på ‘Sommerkys’ er knap så Costa del Sol-ferieparadis-agtige som tidligere, og istedet snuses der til mere ærke-poppede akkorder og bløde melodiske figurer. Selv om ep’en måske rummer færre catchy hooklines end dens forgænger, er der til gengæld masser af virkelig fin poesi, der understreger, hvorfor Barselona er noget særligt.
Læs også: Barselona-medlem får nyt ep-cover tatoveret på maven