Her er otte helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne gang med bl.a. Courtney Barnett, Lil Baby og Stephen Malkmus & The Jicks.
Her er otte helt nye album, du skal høre i dag
TT aka Theresa Wayman fra Warpaint.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Courtney Barnett ‘Tell Me How You Really Feel’

Det er kun lidt over et halvt år siden, Courtney Barnett og Kurt Vile udgav deres behagelige fællesalbum ‘Lotta Sea Lice’, men den australske slackerrocker er allerede klar med endnu et album, denne gang solo. Fællesalbummet var en hyggelig ekskurs, men hun er nu engang bedst, når hun på egen hånd leverer skramlet garagepoesi.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. TT ‘LoveLaws’

Warpaints Theresa Wayman udgav i marts den første sang fra sit nyeste soloprojekt, TT. Man kan absolut godt høre, at denne æteriske artpop kommer fra et Warpaint-medlem, men hun har med albummets singler formået at finde sin egen lyd, blandt andet ved at trække på lidt triphop-elementer.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Stephen Malkmus & The Jicks ‘Sparkle Hard’

Sidst vi hørte nyt fra den tidligere Pavement-forsanger Stephen Malkmus var i 2014, da han udgav albummet ‘Wig Out at Jagbags’ med sit band The Jicks. Det var endnu et fremragende album fra den dygtige sangskriver, der i det hele taget har et ufatteligt højt bundniveau. Mon han kan holde det oppe på ‘Sparkle Hard’?

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Parquet Courts ‘Wide Awake!’

Brooklyn-kvartetten Parquet Courts havde et par svipsere tilbage omkring 2014, men siden da har de gjort alt i deres magt for at bevise, at de stadig kan levere noget af tidens mest sprælske og levende rockmusik. Det seneste rendyrkede Parquet Courts-album, ‘The Human Performance’ var deres hidtil bedste, og singlerne fra ‘Wide Awake!’ har også lovet rigtig godt for det nye album.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Ryley Walker ‘Deafman Glance’

Den amerikanske folk-singer/songwriter Ryley Walker har siden 2014 været særdeles produktiv, og på det seneste er han gået i en lidt mere psykedelisk retning, hvilket lader til at fortsætte på det nye album, ‘Deafman Glance’. Walkers sangskrivning er på samme tid blevet endnu mere kompleks, og han er blandt andet begyndt at lade sig inspirere af progressiv rock til tider.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. John Maus ‘Addendum’

Roskilde-aktuelle John Maus har siden midt-00’erne mestret en lo-fi synthpop-lyd, der befinder sig et sjovt sted mellem Ariel Pink og Depeche Mode. Efter en længere pause i midten af 10’erne vendte han fornemt tilbage i 2017 med albummet ‘Screen Memories’, og han er skam kommet for at blive. Så hvis du er i humør til noget atmosfærisk synthesizer-minimalisme, bør du nok give ‘Addendum’ et lyt.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Lil Baby ‘Harder Than Ever’

Ja, okay, Lil Baby har nok det mest fjollede rappernavn siden iHeartMemphis. Men han er også en relativt overbevisende traprapper, der har imponeret selveste Drake nok, til at de har indspillet et nummer sammen. Endnu vildere har han overbevist et notorisk oldhead som J. Cole om, at han faktisk kan noget. Det sker ikke hver dag, hvis man er en 23-årig traprapper fra Atlanta.

Hør mixtapet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. DJDS ‘Big Wave More Fire’

Producerduoen DJDS består af Jerome LOL og Samo Sound Boy. De to har produceret sange sammen med ingen ringere end Kanye West, og de har leveret solide remixes af prominente kunstnere som Rihanna, Beyoncé og St. Vincent. Khalid, Vic Mensa, Amber Mark og The-Dream er blandt gæsterne på det, der muligvis er den hidtil mest r’n’b-orienterede udgivelse fra DJDS.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af