Her er fire helt nye album, du skal høre i dag

Sommerferien er officielt forbi, og vores ugentlige guide til de vigtigste musikudgivelser er nu tilbage på sporet – denne gang med bl.a. Travis Scott og Mac Miller.
Her er fire helt nye album, du skal høre i dag
Mac Miller. (Foto: Rich Fury/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Travis Scott ‘Astroworld’

Det føles som om, Travis Scott har teaset for ‘Astroworld’ i en evighed, og han har holdt spændingen næsten helt til sidste sekund: Tidligere på ugen udgav han ovenstående trailer med nummeret ‘Stargazing’, som bekræftede denne fredag som den endelige udgivelsesdato. Nu er det bare at lytte.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Mac Miller ‘Swimming’

Mac Miller udgav senest det jazzede og stærke ‘The Divine Feminine’-album i 2016, men nu er rapperen tilbage, og han har varmet op til sit femte album ‘Swimming’ med en lind strøm af singler. Dette er desuden Millers første album siden bruddet med Ariana Grande, så det skal blive interessant at se, om der er hentydninger til et eller andet i løbet af spilletiden.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. YG ‘Stay Dangerous’

I 2014 gav YG kunstigt åndedræt til den lidt stillestående gangsta rap, og det fremragende debutalbum ‘My Krazy Life’ blev fulgt op af det lige så succesfulde ‘Still Brazy’ fra 2016. Nu er Compton-rapperen klar til tredje tur i manegen.

Albummet har release-dato i dag og forventes på streaming i løbet af dagen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Iggy Azalea ‘Survive the Summer’

Selv om de seneste år har budt på en en rimelig stor håndfuld singler har Iggy Azalea ikke udgivet hverken ep eller album siden 2014’s debutalbum ‘The New Classic’ – det laver hun dog om på nu med ep’en ‘Survive the Summer’, som blev kickstartet med singlen ‘Kream’ feat. Tyga.

Hør ep’en via Spotify HER eller Apple Music HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af