YG ‘My Krazy Life’
Gangster-rappen står svagt. En ny generation af unge rappere har succes med alternative stilretninger og attituder, ikke mindst på vestkysten, hvor kollektiverne Odd Future og Black Hippy viser vejen frem. Hårde tider for en klassisk gangster-rapper som Comptons YG, skulle man tro. Men ’My Krazy Life’ er intet mindre end en gangsterrap-nytænkning, der på fascinerende vis inkorporerer traditionen fra Dr. Dre og Snoop Dogg, den konceptuelle albumtilgang fra Kendrick Lamars ’good kid, m.A.A.d City’ og den minimale, intense ratchet music-lyd, der er ved at gøre vestkystrap til en kommerciel force igen.
Albummet starter eksplosivt. ’Bpt’, ’I Just Wanna Party’ og ’Left, Right’ er tunge, catchy numre af den slags, der i hiphop-termer hedder bangers. De tre sange er, som størstedelen af albummet, produceret af DJ Mustard, opfinderen af ratchet-lyden og produceren bag vestkystens nuværende renæssance.
Her blander Mustard sin minimalistiske signaturlyd med klassiske vestkystlyde: ’Bpt’ domineres af g-funk-synths, der kunne være taget fra Dr. Dres ’Tha Chronic’, mens ’Really Be (Smokin N Drinkin)’ med Kendrick Lamar er en skæv, tåget fortælling, der knytter an til Snoop Doggs ’Doggystyle’. Men under referencerne til vestkyst-historien ligger Mustards minimale og tunge trommer. Resultatet er en lyd, der både er historisk forankret og futuristisk.
Læs også: Vild ungdom: De 10 vigtigste numre fra den nye vestkyst-hiphop
Og YG lyder perfekt på de her beats. Hans stemme er rå og aggressiv, men kan pludselig skifte til et ekstremt blødt flow, der minder om Snoop Dogg, eller en samtidig ratchet-rapper som iamsu! Desuden har Compton-rapperen et par usædvanlige kvaliteter, der hæver ham over gennemsnittet.
På den ene side er der hans grove, goofy humor. »I hate make-up, I hate broke hoes / I can’t talk to you bitch, I ain’t social«, rapper han på ’Left, Right’, og på ’Bompton’: »I’m buying choppers like tennis shoes / and I hate doing interviews«. Samtidig omhandler albummet en dag i YG’s liv, hvilket lægger det i forlængelse af vestkyst-konceptalbum som ’Doggy Style’ og ’good kid, m.A.A.d city’.
’Meet the Flockers’ og ’1Am’ er eksempelvis anekdotiske historiefortællingsnumre, mens gangsterfacaden droppes helt på ’Do It To Ya’ og ’Me & My Bitch’, der omhandler forelskelse og utroskab: »And they ask me why I trust no bitch / cause my ex had me feeling all embarassed and shit«.
YG’s musik vil være bredtfavnende som Dre eller Snoops og episk som Kendricks. Og det lykkes takket være DJ Mustard, den største fornyer af vestkystens lyd i mange år, men også i høj grad takket være rapperen selv, der ikke kun har skabt et album fyldt af buldrende bangers, men et mindre, moderne gangsterrap-hovedværk.