TRACK. Det er faktisk imponerende, at man kan lytte til en mand bruge to minutter på at beskrive, hvad der burde være hans store fascination, og stadig ikke blive synderligt meget klogere på, hvad det egentlig er, der fascinerer ham ved hende.
»She’s always one for company, but don’t mind being alone«. Hvad lærer vi, lytterne, om denne pige af den sætning?
Måske Lukas Forchhammer vitterligt bare er glad for at kende og elske ’en pige’. En helt generisk pige. Og det er sådan set også meget symptomatisk for, hvad ’To Know a Girl’ er for et nummer.
Sangen er lyden af Lukas Graham, der »lader sine irske rødder skinne igennem«, som det lyder i pressematerialet. Men foruden lyden af en banjo, så er der ikke meget, der peger i retningen af, at dette skulle være et specielt stort stilskifte for den 37-årige hitmager og hans band.
Det er de samme patosfyldte, popproducerede, hyperøkonomiske floskler, som man har hørt så mange gange før.
Det klart mest ukonventionelle ved ’To Know a Girl’ er, at der ikke som sådan er noget omkvæd. Men så igen, det er der vel nærmest heller ikke tid til, hvis vi skal nå igennem hele det dynamiske spektrum i løbet af de to minutter, som sangen varer.
For selvom der er en følsom banjo i starten af nummeret, får vi selvfølgelig også lov til at høre Forchhammers karakteristiske tenor blæse igennem på klimakset knap et minut inde i nummeret.
Det er nok i virkeligheden meget passende, at Lukas Graham skal på turné med Ed Sheeran til efteråret, for ’To Know a Girl’ er lige så autentisk irsk som ’Galway Girl’. Måske en smule mindre, for ’Galway Girl’ havde i det mindste en violinsolo.
Til dig, der kan lide: Piger, bare helt almindelige piger. »Irsk«. Banjo, men kun sådan lidt. ’Galway Girl’, men ikke violinsoloen.