Drømmer androider om elektriske knaldende kaniner?
Et minuts tid inde i DR’s nye sexprogram ’Lad os tale om sex’, hvor Ditte Hansen går til lagengymnastikken med en humoristisk-nysgerrig vinkel, ser vi to kaniner, der kopulerer i en blomstereng.
Det korte klip, som optræder i alle afsnittenes intro, ser livagtigt, om end en smule Disney-varmglødet ud, som var Stampe endt som OnlyFans-kreatør med blød belysning.
For ja. Det er lavet med kunstig intelligens.
Sexudsendelsen åbner da også med en disclaimer om, at del-elementer i programmet er »skabt med generativ ai«, hvilket ud over kaninerne også blandt andet gælder de fiktive billeder af en yngre udgave af en figur, Ditte Hansen spiller. Denne ai-version er lavet med fuldt samtykke fra Ditte Hansen, oplyser DR’s programchef Lisbeth Langwadt til Soundvenue og forklarer også i en e-mail, hvorfor de knaldende kaniner er lavet med kunstig intelligens:
»Baggrunden for brugen er, at produktionen ønskede en moderne og stiliseret intro, der sætter emnet og tonen for programmet. Produktionen har undersøgt eksisterende muligheder i både eksterne og DRs egne arkiver, men har ikke kunnet finde materiale, der kunne bruges i den konkrete sammenhæng«, skriver hun.
Thomas Delaneys AI-forfader
Programchefen afslører ikke, hvilket AI-værktøj man har brugt i programmet. Men det er i hvert fald ikke den eneste gang, DR har sendt deres indhold gennem kunstig intelligens og ført det videre ud til seerne.
I ’Fortidens hemmeligheder’, der sporer kendte menneskers slægtstræ, kan fodboldspiller Thomas Delaney for eksempel ved selvsyn opleve, hvordan hans forfader Theodor Martinus Trautner så ud og drog i krig – i hvert fald som AI forestiller sig det.
I dramadokumentarserien ’Dynastiet Mærsk’ har kunstig intelligens skabt »sekvenser af byer, historiske steder, fly og skibe«, og snart er AI også i børnehøjde, når et kommende program skal bruge AI til at livagtiggøre de 7-10-åriges fantasifulde fortællinger om deres kæledyr med et indbygget formål om at lære børn om fordele og faldgruber ved AI. I forsommeren følger et datingprogram om virkelige menneskers potentielle kærlighedsrelation til en AI-chatbot.
Med andre ord er DR i fuld sving med at gøre AI til public service. Mens mange i film- og tv-branchen frygter, hvad konsekvenserne af kunstig intelligens bliver – både for arbejdspladser og for vores evne til at skelne mellem det virkelige og kunstige – er det tydeligt, at gækken for længst er slået løs på DR.
Og hvorfor nu det? Hvad er DR’s tilgang til kunstig intelligens på et tidspunkt, hvor de kommercielle tv-producenter tager syvmileskridt på området, mens mange bekymret råber vagt i gevær.
Vi har spurgt Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder og har ansvaret for alle DR’s AI-aktiviteter.
Kreativitet og effektivitet
Hvorfor skal DR bruge AI i sine programmer?
»Vi lavede en strategi for cirka to år siden, hvor vi sagde, at AI ikke er en strategi i sig selv, men at det understøtter de ting, vi gerne vil. Så vi har valgt aktivt at bruge AI, og vi har sagt, at vi vil bruge det til kreativitet, rækkevidde og rigtigt meget til effektivitet«.
»Og så har vi lavet retningslinjer, som siger, at på ydersiden (altså i selve programmerne, red.) må man gerne bruge AI, men der skal man være meget opmærksom. Og hvis man arbejder i afdelingen for aktualitetsprogrammer og nyheder, skal man være absurd opmærksom. I fiktion og den slags, hvor det i forvejen er opfundet, må man gerne give den mere gas«.
»Og så har vi lavet en procedure for godkendelse fra den pågældende direktør, så der altid er et ekstra kontrollag, for at sikre at vi ikke bruger det steder, hvor vi ikke synes, det er hensigtsmæssigt. Men grundlæggende omfavner vi det og mener, at det er nyttigt for os som virksomhed«.
Ser I på den måde AI som et værktøj, der kan bruges på linje med CGI og andre digitale effekter?
»AI er jo mange ting, og lige nu står vi i en overgangsfase til en teknologisk revolution. Det er et værktøj til mange ting, men vi er meget tydelige omkring, at det altid skal være mennesker, der har ansvaret og hånden på kogepladen«.
»Vi har haft mange diskussioner om, hvordan vi bruger det, så vi sikrer, at vi ikke snyder beskueren. Jeg synes, at de eksempler, jeg har set, har været helt fine og uproblematiske. Og jeg tror, du kommer til at se, at i fremtiden så vil det blive deklareret mindre, end vi gør i dag, fordi det hele bliver blandet mere og mere sammen«.
Ligesom med robotkameraerne
Nu siger du, at eksemplerne har været uproblematiske. Men man kan også vende det om og spørge, om det har været nødvendigt. Altså, kunne det ikke være lavet uden AI?
»Jeg har ikke set noget, hvor jeg har tænkt: ’Det var da dumt, de brugte AI’. Og den ekstra omtanke vi har i, at man skal spørge en direktør, inden man udkommer med AI-genereret indhold, det har givet en sund stillingtagen. Vi har også set det brugt kreativt i for eksempel nogle børneprogrammer«.
Du fokuserer meget på det her med at spare penge. Men det kan vel så også koste arbejdspladser i produktionsmiljøet?
»De penge, vi sparer, bruger vi igen på noget andet, og på den måde vil jeg mere sige, at vi er med til at skubbe på en udvikling, som er uundgåelig. Kommer det til at indbefatte en ændring for rigtigt mange mennesker i vores branche? Det er jeg 100 procent sikker på«.
»Det kommer til at være forskelligt, ud fra hvor du sidder. Vi kan lave meget mere tekstning end før, og det er fedt for mennesker, der ikke hører så godt, men det kan også gå ud over dem, der har siddet og lavet tekster. Det er en omstilling, vi er nødt til at se i øjnene – ligesom da vi fik robotkameraer i TV-A-studiet, eller da vi begyndte at bruge computere. Det er en del af en udvikling, og det vil være uansvarligt over for danskerne og brugen af deres penge, hvis vi ikke kastede os ud i det«.
Når I skal producere en stor historisk fiktionsserie, vil der givetvis komme et tidspunkt, hvor ting, man tidligere brugte ugevis på at skabe med mange involverede, kan laves via en prompt. Skal DR gå forrest i den udvikling?
»Vi har ingen ambition om at gå forrest, men vi har heller ikke nogen ambition om at blive left behind. Det er nok en udvikling, der kommer, og jeg synes, vi vil svigte danskerne, hvis vi ikke bruger nutidens teknologiske muligheder«.
»Falske AI-genererede billeder har overhalet rigtige billeder på internettet, og vi er absurd optagede af at understøtte demokratiet, samle danskerne og fortælle, hvad der er rigtigt og falsk – og hvis vi ikke bruger værktøjerne selv, så kommer vi for langt bagud«.
Tænk jer godt om
Når man nu genskaber Thomas Delaneys forfader i krig, hvordan sikrer I jer så, at I ikke har overtrådt rettigheder fra gamle krigsfilm, for eksempel?
»Jeg tror, vi skal være ærlige at sige, at det, vi kalder common crawl – som alle AI-tjenesterne grundlæggende har baseret sig på … Der må vi sige, at det er vi nødt til at komme videre fra. De har sikkert også stjålet fra vores programmer. Derudover ved jeg, at vores jurister er super opmærksomme på, om vores værktøjer er godkendt til formålet«.
I USA er der et kæmpe slagsmål mellem fagforbund og producenter, og der er også flere retssager i gang …
»Det følger vi selvfølgelig også tæt. Vi prøver at være ekstra opmærksomme på de ting, også når det kommer til musik, og derfor skal det også gennem flere led, før vi bruger det«.
Hvilke signaler sender I til dem, der laver programmerne for jer, omkring, hvor meget de må bruge AI?
»Vi har gjort en del ud af at kommunikere vores retningslinjer til de eksterne producenter, der leverer til os, og vi har diskussioner frem og tilbage. Vores retningslinjer er, at de skal bruge det med omtanke. Tænk jer rigtigt godt om, læs vores retningslinjer, men hvis du lever op til dem, står der ikke noget om, præcis hvor meget i en udsendelse det må være«.
Man kunne også sige, at DR som public service-højborg skulle stoppe op og sige: Vi holder os til den fysiske virkelighed.
»Hvis man trækker det argument ud, så tænk på hvor mange ting fra 100 års historie, vi stadig skulle drive rundt med. Vi kan ikke køre i gamle sendevogne og bruge typografer – vi er nødt til at følge med«.