Vi kastede seks store stjerner efter MHD, da den franske rapper i slutningen af 2017 gav et brag af en koncert i Store Vega. I sommers var han så forbi Roskilde Festival, og nu er MHD klar til endnu et dansk besøg – denne gang i endnu større rammer.
MHD spiller i Valby Hallen 30. januar næste år.
23-årige Mohamed Sylla, som altså er hans borgerlige navn, er pioneren bag afro trap-genren, og der kommer til at være masser af nye numre at spille, når kalenderen viser januar. I denne uge udgiver han nemlig sit spritnye album ’19’, som vil være tilgængeligt den 19. september.
Billetsalget til koncerten starter 21. september kl. 12.00 via Ticketmaster.
MHD (FRA)
30. januar
Valby Hallen
Billetpris: 350 kr.
Læs interview: Frankrigs nye rapstjerne MHD har opfundet sin egen genre: »Man behøver ikke forstå teksterne for at elske musikken«