MHD’s karakteristiske lyd opstod, som så mange strålende opfindelser, helt tilfældigt.
»Jeg var på ferie med mine venner, og vi lyttede til PSquare-sangen ‘Shekini’. Vi lod instrumentalstykket i slutningen køre, og så begyndte jeg at freestyle over det. Vi endte med at poste videoen på Facebook, og alle delte den. Da jeg så det, lagde jeg den på Youtube under navnet ‘Afro trap’«, fortæller han.
Siden er det gået hurtigt for den franske rapper. Lyden af afrikanske musikgenrer blandet med amerikansk trap-indflydelse har ramt en nerve. 23-årige Mohamed Sylla, som han hedder, er blevet en stjerne i både Frankrig og dele af Afrika.
Selv om afro-trap opstod tilfældigt, er det en genre, som kun kunne opstå i den nuværende kultur, hvor indflydelser spredes mellem kontinenter og lande – både gennem immigranter som MHD og via internettet.
»Det, der gør min musik anderledes end klassisk trap, er de mere dance-orienterede lyde – det er den afrikanske side, der kommer frem«, siger MHD. »Jeg kommer fra den afrikanske diaspora, så mine indflydelser kommer fra to forskellige kulturer. Mine forældre lyttede altid til afrikansk musik derhjemme, så jeg er vokset op med en dobbeltkultur«.
Historien om MHD’s musik handler netop om, hvordan den dobbelte kultur forenes. Alt kulminerer i den parisiske rappers musik. Både afrikansk og amerikansk musik, men også den lokale dansekultur (»dans og musik er uadskilleligt«, som han siger) og fodbolddyrkelsen. Sidstnævnte afspejler sig i MHD og hans crews spraglede, fodbold-merch-tøjstil og hyldes i sangen ‘Afro Trap pt. 3 (Champions League)’.
Netop det nummer er et af de mest mindeværdige hits på rapperens debutalbum, ‘MHD’, der udkom i 2016 og blev hans store gennembrud. De fleste sange derpå er variationer over afro-trap-temaet, men der er også sange som den rørende ‘A Kele Nta’, en hyldest og lykønskning til en af MHD’s venner på hans bryllupsdag.
Den seneste tid er musikken også nået til Danmark, hvor MHD som en af de første store franske rappere spillede i Store Vega i oktober. På trods af sprogbarrierer, og selv om USA og senere England har haft monopol på hiphopinspiration herhjemme, er der noget ved MHD og den franske hiphop generelt, der har vakt genklang – både hos danske fans og rappere.
»Jeg tror ikke, man behøver at forstå teksterne for at elske musikken«, siger han. »Der er mange mennesker i Frankrig, der lytter til amerikansk musik uden at forstå teksterne. Jeg blander i forvejen mange forskellige sprog i mine sange. Jeg kan finde på at starte et nummer på fransk og slutte det på Lingala (et afrikansk sprog, som tales i blandt andet Congo og Angola, red.). Der er ingen grænser i musik«.
Ligesom franskmændene er kunstnere i dansk hiphop begyndt at se mere mod syd, og nu har de vestafrikanske afrobeats-melodier og nordafrikansk og mellemøstlig musik også vundet indpas herhjemme. Franske rappere som Jul, Gradur eller Alonzo inkorporerer eksempelvis afrobeat, som blandt andre Gilli og MellemFingaMuzik har været stærkt inspireret af på ’C’est la vie’, sangen der startede afrobeats-bølgen herhjemme.
MHD har sin egen klart definerede afro-trap-niché på den franske scene, og hans indflydelse kan blandt andet høres hos danske NODE i hans rytmiske, skæve adlibs.
Det kan godt være, at MHD snublede over afro-trap ved et tilfælde. Men det er hans egen fortjeneste, at han har brugt opdagelsen til at åbne en musikalsk verden, der – som han selv siger – ikke har nogen grænser.
Læs også: Dansk hiphop kigger mod Frankrig: Her er fem franske rappere, du skal tjekke ud