R. Kelly har været i strid modvind siden dokumentarserien ‘Surviving R. Kelly’ blev sendt tilbage i januar, og nu står sangeren endnu engang over for en række nye sigtelser. Det kan Chicago Tribune-journalisten Megan Crepeau rapportere.
Det drejer sig om 11 nye sigtelser om seksuelle overgreb og misbrug, og ifølge Crepeau er fire af dem af så alvorlig grad, at de kan udløse mellem seks og 30 års fængsel hver, hvis R. Kelly kendes skyldig af retten.
I disse fire sigtelser er der tale om ‘aggrevated criminal sexual assault’, som er en såkaldt ‘class x’-forbrydelse i Illinois – kun mord straffes hårdere i staten.
De resterende sigtelser tæller to gange seksuelt overgreb med magt, to gange skærpet seksuelt misbrug og tre gange skærpet seksuelt misbrug af et offer, der var mellem 13 og 16 år gammelt.
R. Kelly blev tilbage i februar arresteret på baggrund af ti sigtelser for misbrug af mindreårige, hvorefter han blev løsladt på kaution og erklærede sig uskyldig. I marts blev han anholdt for at skylde over en million kroner i børnebidrag.
Læs også: Dokumentarserien ’Surviving R. Kelly’ får en opfølger